Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Retfærdigheden må vente

POLITIREFORMEN har ikke givet et mere borgernært politi som lovet. Men heller ikke anklagerne, som skal sørge for at rejse tiltaler, kan følge med. Med arbejdsuger på 60-70 timer og akkorder for antal rejste tiltaler for alt fra indbrud til voldssager pukler de danske anklagere for at opfylde deres politidirektørers resultatkontrakt for 2008. Lige nu producerer de – stik imod planen – færre tiltaler end i 2006, året før den historiske reform.

Hvis du kender en politianklager, så er oddsene mest til, at han eller hun ser træt ud i disse dage.

I det meste af landet arbejder anklagerne hårdt for at leve op til politireformens store mål for anklagemyndigheden: Ved udgangen af 2008 skal de producere lige så mange tiltaler som før reformen. Lykkes det ikke, vil det være en uhørt fiasko for den påståede strømlining af anklagemyndigheden.

I 2007 producerede anklagemyndigheden færre straffesager end året før. Men politireformen skal netop give mere – og ikke mindre – effektivitet. Hvis det mål skal have nogen troværdighed, mener Rigsadvokaten – anklagernes øverste chef – ikke, at det er for ambitiøst at forlange, at reformen ved udgangen af år to laver lige så mange straffesager som året før reformen. Det mål står direkte i politidirektørernes kontrakter.

I forvejen vender flere nøgletal den tunge ende nedad for anklagerne: I alt for mange sager kan anklagerne ikke leve op til regeringens mål om, at en voldsmand er for retten inden for 30 dage. Samtidig stiger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på grund af tusinder af gamle sager.

I sommer gjorde Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen status på antallet af tiltaler, og det stod hurtigt klart, at anklagerne var bagud – alvorligt bagud.

Rigsadvokatens budskab er gentaget måned for måned i særlige meddelelser til politikredsene, og det er nu sidste chance for at nå målet. Derfor får anklagere fra hele landet inddraget fridage og betales for overarbejde. Der er lavet et særligt rejsehold af erfarne anklagere, som er sendt ud i politikredsene for at banke sager over bordet og ned i retten.

»Vi arbejder ikke bare hårdt, vi arbejder urimeligt hårdt, tør jeg godt sige. Vi arbejder både 60 og 70 timer om ugen,« siger Jan Freilev, tillidsmanden for de omkring 30 anklagere i Nordsjællands Politikreds.

Den nye virkelighed er en direkte konsekvens af politireformen, hvis faddere i det såkaldt Visionsudvalg forlangte mål- og rammestyring i anklagemyndigheden.

Direktøren i hver enkelt af de 12 politikredse får tildelt penge efter, hvor meget de laver. Så retfærdigheden produceres i dag som på en fabrik.

Der er ikke bare opsat et mål for antallet af tiltaler i hver enkelt kreds. Der er også udregnet en rettesnor: Politianklagerne styres efter beregninger af, hvor lang tid det tog at behandle sager i 2006. Kravet til medarbejderne i 2008 er, at de er lige så hurtige som i 2006. Så når de behandler sig igennem sagsdyngerne, ved de, at der eksempelvis højst må bruges 1,3 timer på behandling af en sag om indbrud. Men en indbrudssag er en letvægter i forhold til en voldssag, der ifølge rettesnoren ikke må tage mere end otte timer at behandle. En indbrudssag vejer derfor blot 0,17 på skalaen, hvor en voldssag er lig med 1.

Med andre ord skal der produceres mere end 20 tiltaler i indbrudssager for at matche en grov narkosag eller to sager om økonomisk kriminalitet for at matche én voldssag.

Når året er omme, opgør embedsmænd hos Rigsadvokaten årets produktion af sager. På baggrund af nøgletallene for politiadvokaternes produktion udmåles nye rettesnore for året efter. Den måde at gøre anklagernes arbejde op på er helt ny for anklagemyndigheden og importeret fra Finansministeriet. Den er samtidig uhyre vigtig for den enkelte kreds. Tildelingen af penge i 2009 afhænger blandt andet af, om kredsen har nået sit mål. Det samme gør politidirektørens løn-bonus.

Ved siden af den stramme styring af sagsproduktionen kører såkaldte LEAN-projekter, som skal få anklagerne til at flytte bunkerne mindre og behandle sagerne hurtigere.

Blandt anklagerne selv er systemet stærkt omdiskuteret. Ikke alle er begejstrede ved tanken om at ekspedere straffesager efter samlebåndsmetoden. Flere anklagere, som insisterer på at være anonyme, fortæller, at sager som dyrevelfærd, miljøsager, udlændingesager og sager om økonomisk kriminalitet syltes til fordel for de såkaldte ‘stang’-sager. Dem der juridisk set ikke er nogen ben i.

Foreningen af Offentlige Anklagere er foreløbig afventende, siger formand Grethe Albert Troelsen:

»Det er endnu for tidligt at vurdere systemet med de vægtede tiltaler. Men vi tror, at det er som med andre af de store offentlige reformer: Lige nu lider nogle danskeres retssikkerhed under det store produktionspres, på længere sigt tror vi ikke, at det bliver tilfældet.«

Der er dog mindst én fejl ved systemet, som de offentlige anklagere allerede har rejst over for Rigsadvokaten:

»En af vores indvendinger er, at de sager, der sluttes, slet ikke indgår i resultatmålet. Det betyder, at mistænkte kan komme til at vente længere end nødvendigt i sager, hvor beviserne ikke kan bære en sag. Det er stærkt belastende for den enkelte. Samtidig er det selvfølgelig helt utilfredsstillende for en anklager, at sager på grund af sagspresset og de hårde prioriteringer først kommer for retten f.eks. efter fire år, hvor vidnerne har mistet hukommelsen.«

@BM E-MAIL:mnfberlingske.dk