Professor: God politireform - inkompetent ledelse

Politireformen er nødvendig, men den er blevet gennemført med alt for lidt forberedelse på alt for kort tid af en inkompetent ledelse, siger professor Kurt Klaudi Klausen.

Arkivfoto: Bjarke Ørsted
Arkivfoto: Bjarke Ørsted
Når 10.700 betjente truer med at arbejde efter reglerne, er det et varselsskud, der bør få politikerne til at stoppe op og overveje, hvad de egentlig vil med dansk politi.

»Det er et meget alvorligt signal fra en meget loyal medarbejdergruppe. Det bør man lytte til,« siger Kurt Klaudi Klausen, professor ved Syddansk Universitet.

I mange år har han undervist politiets topledere på Politiskolen, primært politifolk men også politiets jurister. Samtidig er han ekspert i de store offentlige fusionsreformer.

Politiforbundet mener, at hovedårsagen til problemerne med gennemførelsen af politireformen er personalemangel opbygget igennem mange år.

De tager ikke fejl, mener professoren. Men betjentene har heller ikke kun ret.

»Der er mange fejl: Man har brugt for kort tid på forberedelsen. Reformen har skullet gennemføres langt hurtigere end det var realistisk. Toplederstillinger er blevet besat uden skelen til, hvilke folk, der var brug for. Folk er blevet ansat ud fra deres ancienitet i stedet for til deres evner. På toppen er der blevet ansat meget dygtige jurister. Det er en fejl, for uanset hvor dygtige jurister, de er, så er i virkeligheden inkompetente. De ved for lidt om politiarbejde«.

»Man har ikke sammensat en ledelse, der har været i stand til at gennemføre reformen på en fornutig måde. Reformen skal nok blive gennemført. Det kommer bare til at tage længere tid og koste flere ressourcer, end det var meningen”.

Professoren understreger, at politireformen ikke er en fiasko.

»Men at politiet overhovedet hænger sammen skyldes, at betjentene får tingene til at hænge sammen i en underbemandet ordensmagt. Vi har med en god reform at gøre, som er grebet enormt dårligt an. Man kan faktisk godt kalde politiet velfungerende på trods af problemerne. Men det er, fordi betjentene på daglig basis får tingene til at hænge sammen.«

Kurt Klaudi Klausen påpeger, at det i lang tid har været et problem, at politireformen er blevet oversolgt af politikerne og af politiets øverste ledelse.

»Ledelsen og politikerne har ikke lavet en forventningsafstemning internt og eksternt. Der er kommet så mange urealistiske meldinger om reformens fordele fra både justitsministeren og Rigspolitichefen, at de har skabt en forventningskrise, som vil få reformen til at fremstå som en fiasko. Det er deres egen skyld. Man kunne have grebet reformen langt mere professionelt an. Blandt andet ved at skabe en kultur, hvor det er naturligt at kritisere, og hvor man har en ledelse, der lytter og lærer af kritikken. Man kunne også have arbejdet målrettet med at fastholde og motivere medarbejderne. Og ikke mindst burde kredsene have arbejdet med en langsigtet strategi. Men det har man ikke gjort,« siger han.

Kurt Klaudi Klausen kender politifolkene og deres arbejdsplads godt fra sine år som underviser på Politiskolen. Ifølge professoren er politifolk dygtige og ”hamrende kritiske”. De ved meget om deres organisation, som deres ledelse kunne bruge til store forbedringer af politiet, mener han.

Men samtidig tegner professoren et billede af en ordensmagt, hvor frygt for egen karriere holder selv ledere tilbage fra at sige deres mening.

»Uanset hvor konstruktivt et bidrag, der er tale om, er der ingen ledende politimand, der tør sige noget som helst kritisk om deres arbejdsplads, om deres ledelse eller om politireformen. For så er deres karriere ødelagt. Sådan fungerer politiet i dag. Det betyder, at de problemer, der er åbenlyse for befolkningen og for de menige politifolk ikke bliver sagt videre opad i systemet. Dermed kommer tingene alt for langt ud, inden der sker noget. Det er mange af de konkrete problemstillinger, som I har løftet i jeres avis, eksempler på.«

Resultatet af, at kritik ikke kommer videre, er at politiets øverste ledelse får et misforstået billede af betjentenes ofte værdifulde input.

»Det virkede ikke som om, at rigspolitichef Torsten Hesselbjerg anede, at reformen var på vej af sporet. Han sagde i meget lang tid, at tingene gik som planlagt. Det samme gjorde hans direktører i kredsene. De har ikke forstået, at det, de er ved at sætte over styr nu, er den enestående korpsånd, der betyder, at betjentene i mange, mange år har opført sig loyalt og pænt - uanset hvad de blev udsat for.«

Kurt Klaudi Klausen finder det urealistisk, at regeringens plan om at tilføre styrken 250 HK’ere kan løse politiets problemer.

»De 250 HK’ere er regeringens forsøg på at dæmpe opositionens kritik af, at reformen har skadet det borgernære politiarbejde. Der er brug for HK’erne i politiet. Men de løser ikke problemet. Det er et slag i luften.«

Men tager forbundsformand Peter Ibsen ikke borgerne og politikerne som gidsler ved at stille sådanne krav?

»Ibsen siger, at han gør det her i loyalitet med politiet. Han mener ærligt, at politiet er underbemandet og er klar til at tage den ultimative konsekvens«.

Betjente har ikke strejkeret. Ifølge Kurt Klaudi Klausen er det ikke set før i nyere tid at Politiforbundet truer med en aktion, der kan få samme konsekvenser som en strejke.

»Betjentene sætter alt ind på at få gennemført en langsigtet styrkelse af korpset. Det undrer mig, at de ikke også forlanger en langsigtet plan for hvilke opgaver, politifolk skal løse og hvilke opgaver andre end politifolk kan løse og en langsigtet plan for, hvad HK’ere skal løse. Hvis politikerne tager det her op, har de en mulighed for at tænke længere og bredere, end de har gjort med politireformen,« siger han.

Hvordan vil borgerne opleve konsekvenserne?

»Konsekvensen vil være ødelæggende for politiets betjening af borgerne. De dårligdomme, politiet allerede lider under, vil blive forstærket. Det er en meget tydelig markering af utilfredsheden,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.