15. februar 2009, 23:30

Husker du sagen om Pia Rønnei? Det var den 53-årige kvinde, der endte sine dage på Amagermotorvejen ført i døden af en 60-årig mand, der sad bag rattet i hendes egen bil. Inden Pia Rønneis sidste køretur hørte et vidne lyden af stump vold og kvindeskrig fra den 60-åriges hus. Vidnet ringede fire gange for at tilkalde Vestegnens Politi, men fik ikke andet ud af det end selv at blive sendt over til huset for at se, om der var noget galt. Sidste gang vidnet ringede, fik han at vide, at politiet havde besluttet ikke at gøre mere ved sagen.

Og husker du sagen om den 19-årige gymnasiepige Malene, der blev overfaldet for nylig på Københavns Hovedbanegård? Trods et groft overfald, hvor hun og hendes to veninder blev overdænget med spark, slag og spytklatter, afviste Københavns Politi pigerne, da de ønskede at anmelde sagen. I stedet fik de at vide, at de måtte tage overfaldet »som en oplevelse«.

Fælles for de to sager er, at de handler om politiets dispositioner, altså beslutninger om, hvorvidt man ville gøre noget for en borger eller ej. I dag behandles sådanne klagesager af politiet selv – oven i købet af samme kreds som anklages for fejl. Og det skal de også i fremtiden.

Et ekspertudvalg ledet af landsdommer Svend Bjerg Hansen fra Viborg er ifølge Berlingske Tidendes oplysninger ved at lægge sidste hånd på et oplæg til et nyt klagesystem. Ifølge oplægget skal en lang række sagstyper behandles i et nyt, uafhængigt klagenævn. Men klager over politiets dispositioner, skal fortsat behandles af politiet selv.

Siden 2006 har retspolitikere, betjente og borgere ventet på, at ekspertudvalget, som blev udpeget af daværende justitsminister Lene Espersen (K), skulle barsle med et oplæg til et nyt politiklagesystem. Udvalgets deadline er blevet flyttet flere gange. Senest da det gik op for retspolitikerne på Christiansborg, at udvalgets oprindelige kommissorium ikke omfattede de såkaldte dispositionssager. Det blev afsløret af Berlingske Tidende sidste sommer, og det udløste politisk ramaskrig. Anført af Dansk Folkeparti krævede en række partier, at også dispositionssagerne skulle være en del af udvalgets arbejde, og justitsministeren måtte skrive et tillægskommissorium.

S og DF er skeptiske
På Christiansborg lyder det fra retspolitikerne, at de glæder sig til at se udvalgets oplæg og argumenter, som skal komme inden for få uger. Umiddelbart har både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne svært ved at se et uafhængigt klagesystem for sig, som ikke også omfatter dispositionssagerne.

»Jeg vil ikke afvise, at der kan være sager, hvor det er oplagt at lade politiet selv stå for undersøgelsen. Men det bør være det uafhængige nævn, der afgør, hvor en klagesag skal undersøges og afgøres,« siger Karen Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne.

For Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, er det »ok« at lade politiet selv undersøge bagatelsager.

»Det tegner godt med en større grad af uafhængighed. Men hvis man siger, at man vil modernisere klagesystemet, giver det ikke stor mening at undtage et stort område. Det giver ikke ligefrem tillid i befolkningen,« siger han.

Dansk Folkeparti var som regeringens støtteparti med til at nedsætte klageudvalget. Berlingske Tidende kunne sidste sommer i forbindelse med afdækningen af Pia Rønnei-sagen afsløre, at daværende justitsminister Lene Espersen havde skrevet et kommissorium, der kun gav udvalget mulighed for at grave sig ned i ét hjørne af klagesystemet. Eksperterne kiggede på de såkaldte adfærdssager, hvor folk klager over politiets unødige anvendelse af magt, grov tiltale, spirituspåvirkning, misbrug af politiskiltet og den slags.

Dispositionsklagerne henlå stadig i mørke, fordi udvalget ikke var blevet bedt om at undersøge det område.

»Vi bliver nødt til at kigge på rub og stub – også klager over politiets evne til at rykke ud. Jeg kan slet ikke tænke mig en politisk aftale om et klagesystem, der ikke løser det problem,« var Peter Skaarups reaktion dengang.

Og så blev eksperterne bedt om også at se på dispositionssagerne.

Brug for gode argumenter
Nu glæder retspolitikerne sig til at se argumenterne for ikke også at medtage dispositionssagerne.

»De skal være meget tungtvejende,« siger Peter Skaarup.

Ønsker man at klage over politiet, retter man i dag henvendelse til Statsadvokaten. Er der tale om dispositionssager, sendes klagen videre til politikredsen, som undersøger sig selv.

I årevis har der været hård kritik af også Statsadvokatens arbejde med politiklager. Både langvarige sagsbehandlingstider og det, at statsadvokaterne har et tæt dagligt samarbejde med de samme politikredse, som Statsadvokaten har under lup i klagesager. Når Statsadvokaten undersøger en klagesag, der omhandler politiet, trækker Statsadvokaten eksempelvis på politifolk i Rigspolitiet.

Derfor er det nu planen i den kommende betænkning, at en ny, uafhængig myndighed, som består af jurister, lægfolk og efterforskere, i fremtiden skal behandle og afgøre klager over politiet.

Om dispositionssagerne skal med i den nye myndigheds arbejde, er nu et politisk spørgsmål.