20. juni 2008, 11:02 – opdateret 20. juni 2008, 11:08

Mens justitsminister Lene Espersen i dag har forklaret forligspartierne bag politireformen, hvordan hun vil rette op på fejl, sjusk og svigt hos politiet, har menige betjente længe påpeget alvorlige huller i muligheden for at de kan betjene borgerne ordentligt.

Berlingske Tidende gennemførte i februar i år en undersøgelse blandt de menige betjente, som tegnede et nedslående billede af et politi under pres. 181 betjente fra Nordsjællands og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi svarede på spørgeskemaerne fra Berlingske Tidende.

98 procent af de adspurgte svarede negativt på spørgsmålet: ”I hvor høj grad synes du, at politiet er blevet bedre i stand til at levere borgerservice efter reformen?” Blot to betjente svarede ”i nogen grad”. Resten fordelte sig på ”i mindre grad” og ”slet ikke”.

Godt halvdelen svarede ”slet ikke” på spørgsmålet: ”I hvor høj grad mener du, at at reformen i sin nuværende form kan bidrage til et mere serviceminded og effektivt politi?”

Miniundersøgelsen er ikke forskning, og statistikere vil påpege, at mange besvarelser er forfattet af betjente, der måske er mere utilfredse med tingenes tilstand end gennemsnittet. Men måske er det alligevel en fordom. For faktisk er betjentene nuancerede i deres besvarelser af emner som eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt antallet af patruljevogne er tilstrækkelige til at bemande kredsen på hverdage.

41,5 procent af betjentene erklærer, at antallet er helt eller delvist tilstrækkeligt. En lille fjerdel krydser af ved »ved ikke«, mens godt en fjerdedel vælger »delvist utilstrækkeligt«. 7,7 procent svarer, at antallet af patruljevogne er »helt utilstrækkeligt«.

Betjentene er en anelse skarpere i synet på bemandingen i weekenden, hvor 49,2 procent mener, at antallet af patruljevogne er delvist eller helt utilstrækkeligt. Men betjentenes svar fordeler sig pænt over alle svarmuligheder.