De er vokset op med barnetroen på, at politiet altid kommer. Men i et år, hvor politireformen skulle styrke politiet for almindelige danskere, blev de klogere. Deres historier om svigt blotlagde et reformramt politi med huller i bemandingen og store problemer med at lære af egne fejl.Det udløste en nødbevilling på 850 mio. kr. fra Folketinget. Reformen var aldrig blevet lavet om, hvis ikke Hans, Jannik, Rikke og alle de andre var trådt frem. Video: Klik her for at se de involverede fortælle deres historie
15. november 2008, 17:23 – opdateret 15. november 2008, 21:00
»Det liv er jeg parat tilat have på samvittigheden«
Manden var helt væk på stoffer, mens han en nat i marts udfordrede døden ved at løbe ud foran biler på Gothersgade. Elisabeth Schwarz ringede til politiet, som sagde: »Prøv at hør – hvis vi skulle sende patruljer ud, hver gang folk var på stoffer, havde vi jo ikke andet at lave«. Elisabeth Schwarz påpegede, at det med stor sandsynlighed ville koste et liv, hvis der ikke blev grebet ind. Politimanden sagde: »Det liv er jeg parat til at have på samvittigheden«. To store mænd fangede desperadoen og holdt ham nede, mens Elisabeth Schwarz rystet forlod stedet. »De tog mig slet ikke alvorligt«.
ELISABETH SCHWARZ, København

































