50 år

Salatdronningen fylder rundt

Tina Scheftelowitz er forfatter til flere end 20 kogebøger, som samlet har solgt i over en million eksemplarer. 6. januar fylder hun 50 år.

Privatfoto
Privatfoto

Tina Scheftelowitz, forfatter, Andalusien, Spanien, fylder 50 år.

Spørg ti danskere, hvilket ord der kommer efter »suveræne«, og halvdelen af dem vil svare »salater«. Suveræne salater er blevet en fuldintegreret del af det danske køkken. Det kan vi takke Tina Scheftelowitz for.

Ingen har som hun præget danskernes salatkultur så markant gennem snart tyve års kreativ insisteren på, at grøntsager og hverdagsmad i alle afskygninger er både trendy og velsmagende. Hun er madskribent, produkt- og konceptudvikler, iværksætter og forfatter til flere end 20 kogebøger. Det er de færreste mennesker, der formår at sætte klare aftryk i deres samtid. Men med et oplag, der vil få enhver forfatter til at blegne af misundelse, er det med over en million solgte eksemplarer af hendes samlede produktion af madbøger - flere af dem skabt i et frugtbart samarbejde med Sonja Bock - lykkedes hende at gøre grøntsager til en fest for mange danskere. Så meget, at det i perioder var umuligt at komme i et moderne dansk hjem uden – endnu en gang – at få nyklassikeren »Scoresalaten«: Kartoffelbåde med gule, røde og grønne pebre, feta og oliven.

Allerede tidligt i sit liv viste Tina Scheftelowitz – i tæt kompagniskab med sin mand Lasse Thielfoldt – at hun havde fornemmelse for nye trends og økonomiske muligheder, da hun med cafeen Floras Kaffebar på Blågårds Plads i 1991-95 var blandt de første, der så potentialet i bydelen og var med til at trække en positiv byudvikling i gang. Og med Østerbro-restauranten og kaffefirmaet Amokka i 1998-2005 demonstrerede hun og ægtefællen igen deres sikre fornemmelse for nye trends. I dag er kogebøgerne indtil videre sat på kreativt standby, mens Tina Scheftelowitz og Lasse Thielfoldt med vanlig nysgerrighed, ærgerrighed og åbenhed afsøger nye muligheder for at udfolde deres innovative entreprenør-instinkt. Seneste brillante påfund er købet af Andalusiens smukkeste bed & breakfast-sted, Casa Doña Angela i Frigiliana.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.