60 år

Passion for politik – og god vin

John Iversen, journalist, fhv. MEP, Vanløse, fylder 60 4. januar.

John Iversen var gennem en lang årrække aktiv i SF både som formand for SF i Aarhus samt medlem af SFs Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg.

1982-1999 var han aktiv i europæisk politik. I 1985 blev han valgt til Europa-Parlamentet, hvor han var medlem frem til 1994. Fra januar 1995 til januar 1996 var han talsmand for Ritt Bjerregaard i Europa-Kommissionen og var derefter atter medlem af Europa-Parlamentet frem til 1999.

I 1992 var han en del af SFs forhandlingsdelegation sammen med Holger K. Nielsen og Sten Gade ved udarbejdelsen af Det Nationale Kompromis efter nej’et til Maastricht-traktaten.

Fire år senere skiftede han parti fra SF til Socialdemokratiet, da han ikke længere var enig i partiets daværende Nej-linje på EU-området.

I 2000 flyttede han til København for at arbejde for Socialdemokraterne, hvilket han gjorde indtil 2011, hvor han blev særlig rådgiver for transportminister Henrik Dam Kristensen. Det var han frem til regeringsrokaden i august 2013.

Siden oktober har han været tilknyttet Public Affairs-firmaet Rud Pedersen A/S som Public Affairs Director.

Han er gift med Pia, som er sygeplejerske. Sammen har de sønnen William på ti år. Derudover har John Iversen to voksne sønner, Pelle og Kristoffer, hvoraf den første er advokat og den anden kok.

John Iversen er selv dedikeret fritidskok, og har være vinanmelder på Information, Nyhedsavisen og AvisenDK gennem de sidste ti år. Han har skrevet en række bøger om Europa, Danmark og EU og en enkelt om vin.

Der er fødselsdagsreception hos Rud Pedersen, Ved Stranden 16, 3. sal, 14. januar kl. 14-17

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.