75 år 24. januar

Den bløde baryton i de blå jeans

Sangskriveren Neil Diamond har været en konstant i musikbranchen i mere end 50 år.

Neil Diamond.       Foto: Britta Pedersen
Neil Diamond.       Foto: Britta Pedersen

»It’s been a rough day. I woke up with a dead guy on top of me«. Sådan lyder undskyldningen fra Neil Diamond, da han kikser endnu et take under indspilningen af en duet med Christina Aguilera. Eller rettere, sådan portrætteres han af den tøjlesløse komiker Will Ferrell i en række sketches i underholdningsprogrammet Saturday Night Live. Helt igennem depraveret. Fordrukken, pilleædende, racistisk og seksuelt perverteret. På alle tænkelige måder fjernt fra det image virkelighedens Neil Diamond har. Netop derfor er sketchen hysterisk morsom.

For nogen moralsk fordærvet fyr kan man ikke klandre 75-års fødselaren for at være. Siden Diamond entrerede musikscenen i 60erne har manden i de blå jeans med den bløde baryton altid fremstået i offentligheden som pænheden selv. En bundsolid hitsmed, som gennem sin mere end 50 år lange karriere har solgt over 100 millioner plader. En karriere, der har kastet utallige evergreens af sig. Lad os nævne i flæng: signatursangen »Sweet Caroline« (1969), som han optrådte med i Ed Sullivans populære talkshow og som bl.a. anvendes af baseballholdet Bosten Red Sox som slagsang, »Cracklin’ Rose« (1970), »Forever In Blue Jeans« (1979) og »America« (1980).

Han er både optaget i »Singer/Songwriters Hall Of Fame« og »Rock N’ Roll Hall Of Fame« og den tredje mest sælgende kunstner nogensinde i kategorien »adult contemporary artist«, kun overgået af Elton John og Barbra Streisand. Sidstnævnte mødte han i sin tidlige ungdom på Erasmus Hall High School i New York, hvor de sang i samme kor. De indspillede sammen duetten »You Don’t Bring Me Flowers« i 1978 efter at et mash up af hver deres udgave af sangen blev et hit året forinden.

 

Trods sit pæne image er han en eftertragtet herre. Utallige kunstnere fra Elvis over Cliff Richard til Deep Purple har indspillet udgaver af Diamonds sange. I karrierens start ernærede han sig som sangskriver i The Brill Building på Manhattan. Her stod han bag en række af The Monkees’ største hits, bl.a. »I’m A Beliver«. Af nyere fortolkninger bør nævnes Urge Overkills udgave af »Girl, You’ll Be A Woman Soon«, som blev et hit i forbindelse med Tarantinos film »Pulp Fiction«, samt Johnny Cashs udgave af »Solitary Man«, der var titelnummeret på countrylegendens tredje udgivelse i den succesfulde »American Recordings«-serie.

Trods de mange år på bagen er han fortsat i fuld vigør. De senere år har Diamond, som voksede op i Brooklyn som søn af polsk-jødiske flygtninge, blandt andet gjort sig bemærket som mentor i talentshowet »American Idol«. I 2005 markerede han sig med den stærkt personlige »12 Songs«, som i lighed med Cashs sene plader var produceret af Rick Rubin.

I 2008 spillede han for over 100.000 publikummer på Glastonbury i England. Og nå ja, så har han også selvironi. Diamond har erklæret sig som kæmpefan af Ferrells karikatur af ham og har sågar selv lavet en cameo i en sketch.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.