Når tomme tønder buldrer lystigt
Baz Luhrmann vil med sin filmatisering af »Den store Gatsby« så gerne rive os med, men ender – trods styrken i F. Scott Fitzgeralds prosa – med stilistisk overkill i flere dimensioner.
Af Jacob Wendt Jensen // jwj@berlingske.dk
23. januar 2013, 22:30 – opdateret 23. januar 2013, 22:40
1 Kommentar
Kommentarer
Ind over til en nigger...
Tarantino har aldrig lavet budskabsfilm. Og "Django Unchained" er heller ikke en sådan. De puritanske amerikanere, der har talt 100xniggere, fatter stadig ikke en meter. Tarantino er ren underholdning. Husk det. Men vanvittig velbefærdet i filmhistorien. Min hustru arbejdede på Django i ni måneder (hun er amerikansk instruktør-assistent.) Jeg var derfor med på filmoptagelserne i Los Angeles og New Orleans. Manuskriptet var klart længere end det som blev filmet, men samtidigt et fantastisk velskrevet af slagsen. Og meget mere voldeligt end hvad der blev klippet sammen. Jeg læser tit de manuskripet, hun slæber med hjem, og Tarantino's er faktisk en Oscar værd. Og filmen er faktisk også værd at se. Men glem sammenligningen med Spielberg's "Lincoln." Django - med stumt D (hvem fik den?) - har intet med slaveproblematikken at gøre. Den er ren underholdning. Og en af de bedste i 2012. Argo, Zero Dark Thirty, Silver Linings Playbook - er alle tre flatliners uden peaks and lows. "Der sker jo ikke noget." Lincoln er en bedre helstøbt film end Django, men årets bedste er "Cloud Atlas" pga sværhedsgraden i forståelseskurven. At den holder vand hele vejen til slut gør den til dennes generations "Blade Runner."