Film

Tom Cruise på autopilot

Spirrevippen Tom Cruise tager livtag med Lee Childs kæmpe af en egensindig krigsveteran, Jack Reacher, i filmen af samme navn. Det slipper han kun halvgodt fra.

Det kan godt være, at Jack Reacher, hvis meritter krimiforfatteren Lee Child til dato har beskrevet i ikke færre end 17 kriminalromaner, på skrift er et ordentligt brød, men det springer Tom Cruise op og falder ned på.

Han har karisma og ego nok til at kompensere for sine manglende centimeter.

I Christopher McQuarries »Jack Reacher« forvandler han sin titelrolle til en blanding af Nathan Hunt – Tom Cruises karakter i de efterhånden fire »Mission Impossible«-film – og Dirty Harry: En ensom helt taget fra den klassiske westernmytologi, men her forvandlet til en veteran fra Irak-krigen, der de seneste to år har levet på vejen uden pas, kørekort eller kreditkort. Umulig at finde – men med en særlig evne til at dukke op, hvor retfærdigheden er kørt af sporet. Og det er den i Detroit, hvor en tidligere militær skarpskytte tilsyneladende har skudt fem tilfældige mennesker.

Eller har han?

Den mistænkte er arresteret, men nægter at udtale sig til andre end Jack Reacher. Men hvorfor? De to mænd var nemlig ærkefjender under krigen. Hurtigt begynder efterforskningen af pege på, at den mistænkte er offer for et komplot.

»Jack Reacher« er baseret på »One Shot«, niende bind i Lee Childs krimiserie, og efter sigende planlægger Tom Cruise, der også er producer på filmen, en hel serie af Reacher-film.

Man kan dog håbe, at han vil lægge lidt mere omhu i de kommende, for ganske vist er her smæk for skillingen og en særlig rå realisme, der i filmens bedste øjeblikke minder om 70ernes kølige thrillers, ligesom Tom Cruise til fulde beviser, at 50 år ikke er nogen alder for en ægte actionmand.

Men der er også slinger i tonevalsen, der svinger fra hårdkogt til selvironisk og tilbage igen. Som om Tom Cruise ikke vil have, at vi skal tage Jack Reacher alt for alvorligt. Flere af birollerne er også sært uudnyttede – særligt Rosamund Pike som ihærdig advokat og Werner Herzog som bizar overskurk.

Til gengæld er Robert Duvall et værdigt sidekick, der hæver underholdningsværdien betragteligt i sidste halvdel. Det er svært at slippe følelsen af, at Tom Cruise denne gang kører på autopilot i en genre, han kender til hudløshed – og det smitter af på hele oplevelsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.