10. september 2009, 22:30

Ideen er set før. Også på film. At levende mennesker er brikker i computerspil. Hvem husker ikke Arnold Schwarzenegger i »The Running Man« for eksempel? Men de to amerikanske drengerøvs-instruktører Mark Neveldine og Brian Taylor, der med deres »Crank«-film har skabt sig et »bad-ass«-ry i Hollywood, tager med »Gamer« syge computerspil på film til et helt nyt niveau, for nu at blive i spil-terminologien.

I filmen er multimillionæren Ken Castle (Michael C. Hall, kendt fra kult-TV-serien »Dexter«), i en ikke så fjern fremtid, blevet rig på sit »Sim«-lignende spil, »Society«, hvor rigtige mennesker enten kan lade sig betale for at være en figur i spillet, som andre kan styre. Eller betale, for at styre andre. Nu er han med spillet »Slayers« gået skridtet videre. Her er fængsels-indsatte brikkerne, der, med indopereret nano-teknologi i hjernen, kan flyttes rundt med, i et spil, hvor det gælder at om myrde flest mulige og selv at overleve. Noget de færreste slipper levende fra. Der er dog en undtagelse, Kable (Gerard Butler) Han har overlevet 27 spil og står til den løsladelse, der er sigte, hvis han klarer 30. Men Kable opdager, at det måske ikke er meningen han skal overleve og så må han jo bryde ud af spillet.

Det er ikke en handling, der kræver et stort opbud af hjerneceller og nogle vil, med rette, kunne beskylde filmen for at være afstumpet, men til gengæld er den sindssygt veloplagt filmet. Masser af håndholdt kamera (filmet af Neveldine på rulleskøjter), hektiske klip, æstetiske stilarter og en opfindsomhed, man efterhånden skal lede længe efter, bogstaveligt talt.

Og »Gamer« er med de virkemidler og det indhold blevet en film, der er forbeholdt dem, der er villige til at indtage et ordentligt skud testosteron med deres popcorn. Og, måske, er en anelse syge i hovedet. Det kan ikke udelukkes.