Stadig smæk på pandaen

Dragekrigeren Po får hjælp fra pandaerne langt oppe i bjergene.
Dragekrigeren Po får hjælp fra pandaerne langt oppe i bjergene.

 

Fem år efter den seneste »Kung Fu Panda«-film er dragekrigeren Po og hans hårdtslående venner tilbage i »Kung Fu Panda 3« – med god energi og flotte billeder, der blander moderne tegneserie-ramasjang med klassisk kinesisk poesi.

Po lever nu det søde liv som stjerne i Fredens dal – men freden varer ikke evigt, for skurken Kai er brudt fri af sit fængsel i Åndernes rige og på vej til at tilrane sig verdens­magten, med mindre Po kan stoppe ham. Midt i det hele dukker Pos rigtige far op og fortæller, at Po langtfra er den sidste panda i verden – faktisk findes der en hel panda-landsby langt oppe i bjergene. Hvor Po måske kan finde svaret på det spørgsmål, der står mellem ham og de super­kræfter, han skal bruge til at bekæmpe Kai: Hvem er jeg?

Efter en lidt mørkere historie i »Kung Fu Panda 2« er »Kung Fu Panda 3« en lettere ramasjang­-udgave, der måske nok handler om, hvor vi kommer fra og hvor vi skal hen engang, men gør det med en lethed, så det aldrig føles skæbnetungt. Hvilket i virkeligheden både bliver filmens force og svaghed: Det er flot, underholdende og drøncharmerende – men føles også lidt som at indtage et måltid, der ser flot ud på tallerkenen, men ikke indeholder helt så meget næring, som der lægges op til. Louise Kidde Sauntved

Hvad: »Kung Fu Panda 3«

Hvem: Instruktører Alessandro Carloni og Jennifer Yuh Nelson. Danske stemmer: Rune Klan, Lars Thiesgaard

Hvor: Premiere over hele landet

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.