Film

Magisk og helt sin egen

Benh Zeitlins imponerende debutfilm, »Hushpuppy«, insisterer på friheden til at være helt sin egen: En original, magisk og vedkommende fabel, der taler til både hjerne, hjerte og sanser.

Indimellem sker det, at en film skabt af relativt ukendte mennesker både foran og bagved kameraet brager igennem på den internationale filmscene.

Det skete sidste år for Benh Zeitlins »Hushpuppy«, der blev filmen, alle talte om på filmfestivalen i Cannes.

Nu får vi endelig »Hushpuppy« at se i de danske biografer – og hurra for det, for det er en intet mindre end fantastisk, til tider ligefrem magisk, fortælling om menneskelig råstyrke, sammenhold, svigt – og en enkelt naturkatastrofe. En hyldest til fantasien og samtidig en dybt socialrealistisk kritik af det moderne menneskes (manglende) forhold til naturen.

Seksårige Hushpuppy bor med sin hidsigprop af en far i en lille by af faldefærdige hytter, flikket sammen af forhåndenværende skrald. Beboerne kalder stedet for Badekarret, fordi det ligger uden for New Orleans’ diger og derfor konstant er truet af oversvømmelse – ikke mindst hvis den globale opvarmning fortsætter.

Måske derfor fester beboerne, som var der ingen dag i morgen, og Hushpuppy fester med, når hun da ikke har travlt med at lade sig opsluge af naturens pulsslag omkring sig. En dag kommer den frygtede orkan imidlertid, og flår både skrotslotte og samfund fra hinanden. En lille flok overlevere kæmper for at bevare Badekarret og det liv, de kender. En kamp, som det altødelæggende saltvand gør mere og mere umulig at vinde.

Råstyrke i ministørrelse

Der er socialrealisme og økokritik i portrættet af det lille samfund, men der er også rigelige mængder magi og overvældende sanselighed.

Ikke mindst fordi hele filmen er set med barnets blik – og hvilket blik! Bankende fuglehjerter og insekter i edderkoppespind danner hele mikrouniverser, man kan flygte ind i, når realiteterne trænger sig lidt for meget på. I takt med at de voksnes verden begynder at falde fra hinanden, gør frygten sit indtog i Hushpuppys magiske verden.

En afro-amerikansk Pippi Langstrømpe

»Hushpuppy« er rå og vild energi, blandet med stille magi, orkestreret med imponerende sikker hånd af den debuterende instruktør, der forstår at lege med både fortælleformer og virkemidler.

Ben Richardsons kamera indfanger skønheden i forfaldet og sumplandet, og de håndholdte billeder klæder portrættet af energibundtet Hushpuppy, der sjældent sidder stille. Som en lille afro-amerikansk Pippi Langstrømpe besidder hun på én gang barnets skrøbelighed og en råstyrke, som granvoksne mænd må misunde hende.

Hun er filmens – og Badekarrets – bankende hjerte, spillet med en imponerende nuance-rigdom af lille Quvenzhané Wallis, der ligesom de fleste af sine medspillere er amatør.

Den altødelæggende orkan sender uundgåeligt tankerne mod orkanen Kathrina, men »Hushpuppy« er ikke mere realistisk forankret, end at den samtidig fremstår som en dystopi.

En tankevækkende allegori over forholdet mellem mennesker og natur i en tid, hvor fremskridtet har fået de fleste af os til at glemme, at vi også engang hørte til helt tæt på jord og vand. En aldeles fremragende start på filmåret 2013!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.