28. oktober 2009, 10:33

Web-TV: Thomas Søie fortæller om Jacko

”It’s All For love. L.O.V.E.”

I ugevis har dette citat fra popkongens mund levet sit helt eget liv på internettet. Det stammer fra traileren til ”This Is It”, filmen om prøverne fra det show, som Michael Jackson aldrig nåede at opføre inden sin alt for tidlige død. Og hvad gør man ikke for kærlighed til sine nærmeste, til millioner af dedikerede fans og for at redde alle børn og naturen med? Michael Jackson vil gå langt. Længere end både han og nogen som helst popstjerne eller entertainer er gået. Denne ene og sidste gang skulle den have alt. Den 25. juni, blot otte dage før den store produktion skulle flyttes fra øvelejren i Los Angeles til Londons O2 Arena, døde Jackson i sit hjem.

Produktionen af ”This Is It” blev lukket ned. 750.000 publikummer stod med værdløse billetter, og showets producenter med udsigt til en økonomisk ruin. Under prøverne, som foregik fra marts-juni, havde flere kameraer fulgt Jackson og showets udvikling intenst. Disse optagelser blev solgt med en film for øje, og selve showets producer Kenny Ortega blev hyret til at skabe en film ud af det hele. En film der kun spiller få steder i verden, deriblandt i Danmark i 14 dage, hvorefter den udsendes på DVD. Det var fakta.

Og hvordan var den så? Kunne Jackson synge, danse, døde han fordi, han ikke kunne klare mosten og var helt dopet og langt væk fra fordums styrker, og hvad med showet, hvor dan var det mon blevet? Spørgsmålene hober sig op, og det med rette. For det er virkelig dét, dén sidste gang, vi ser nye billeder af planetens største popikon.

For at tage det sidste først: ”This Is It” var uden tvivl blevet det største popshow, som vi nogensinde har set. Og spørgsmålet er, om det overhovedet ville kunne overgås, da sandsynligheden for at verden møder en stjerne på Jacksons niveau igen, er så godt som ikke eksisterende. Og man kan ikke lave et så stort show uden at have sangene, historien og formatet til at bakke dem op. Ortega skabte nye filmoptagelser til ”Thriller”, Jackson blev klippet ind i en gammel Bogart-film i ”Smooth Criminal”, han var oppe og flyve i en gigantisk kran. Lyset, lyden, special effects, 3D, alt var større og vildere. Kostumerne skulle være det samme, pyroteknikken var banebrydende. Og danserne, som Ortega ved prøverne kaldte for ”en naturlig forlængelse af MJ”, skulle levere mindre mirakler. Og det gjorde de gerne, det gjorde de alle sammen gerne, for de var tydeligvis inspirerede og benovede på samme tid over at arbejde med Michael, Mike, MJ. Så meget står klart i ”This Is It”.

 Og man forstår dem godt, for indimellem rammes man som lytter og voyeur af den der kuldegysende følelse: ”Hold k…” hvor er den mand genial”. 50 år gammel og tynd som en slæbesild pisker han rundt på scenegulvet med headset-mikrofon og synger sine popsange med hyl og hvis og en rytme i stemmen, som er aldeles unik. ”Den skal lyde lidt mere funky,” siger han til sin bassist og eksemplificerer med sin egen stemme, fingerknips og hæltramp, alting går på ham. Et andet sted siger han til sin bandleder, ”du skal lade det simre, bare lade det simre. Og så, pow, på det rigtige tidspunkt ”pow”. Lyt til pladen, det skal lyde som på plade, jeg ved det, jeg har jo skevet det.”

”This Is It” sætter en tyk, fed streg under, at musik ikke bare er musik for hovedpersonen, det er 100 procent følelse. Og han kan ikke stå stille til de sange, hele tiden danser han rundt så selv de hyrede dansere gør øjne. Han har ikke sin ungdoms vokal, men han havde sagtens klaret opgaven, det var den bestemt fin nok til, de havde jo ikke lavet et dårligere livemix end det, der nu ledsager filmen.

Det hele ved det show, er alt for meget, over the top, og længere ude endnu. Men det holder, simpelthen fordi musikken er så fantastisk, og fordi Jackson i disse optagelser stadig har dén.

 Bortset fra Michael Jackson, der ligner en stjerne i fuldt gear, er produktionens folk i joggingtøj og svedbånd. Og på sæt og vis kommer dén visuelle forskel også til at illustrerer Jacksons rolle som chef. Han er på, kommer hele tiden med inputs til effekter, trin og lyde, selv om han ellers har hyret over 100 folk til den slags. Og de lytter, de tør ganske enkelt ikke andet. Jackson fremstår ufattelig professionel og skarp. Han har fornemmelsen, og det hele handler om at give et show, det er man ikke i tvivl om, selv om han kun sjældent nævner det. Fans skal have varen, den bedste, mindre kan ikke gøre det, på den måde er han på en manisk mission. Han skal underholde og give publikum et frikvarter fra verden, et eventyr, derfor er han sat i verden, det gennemsyrer hele filmen. Og rimer i øvrigt på Michael Jacksons udtalelser op igennem historien.   

Der sker ikke meget i filmen, selv om den er klippet i et højt MTV’sk musikvideotempo. Det er typiske sceneskud fra prøverne og en sjælen gang lidt andre optagelser. Optagelser er klippet sammen, så Jackson kan synge et nummer iklædt flere sæt tøj. Af og til er der bestemt kedelige sekvenser. Og man skal nok være mere end almindeligt interesseret i Michael Jackson for at løse billet til ”This Is It”. Personligt og afslappet bliver det aldrig, det er underholdning, men det er også benhård business.  
Når det er sagt, så er det faktisk rigtig rart at få et indblik i, hvad man gik glip af. Jeg havde billet til premiereshowet den 13. Juli i London, og kan efter ”This is It” kun begræde endnu mere, at Jackson ikke fik lov til at vise verden sit værd en sidste gang. Kunne han have holdt dette niveau fra de sammenklippede prøver, ville det ikke være spørgsmålet om han- men vi kunne holde til det.