»Eksperimentet« fortæller den stilfærdigt rystende historie om dengang, udvalgte grønlandske børn blev frataget deres forældre for at blive fordanskede og sætte fine eksempler for deres landsmænd.
9. september 2010, 10:03
Et skib med grønlandske børn, der lige har nået skolealderen, lægger til kaj i Godthåb, hvor mødrene til blandt andre pigerne Karen og Dorthe venter spændt på et glimt af deres døtre.
Men Karen og Dorthe og deres kammerater, der har opholdt sig et år i Danmark for at lære dansk, skal ikke med deres grønlandske forældre hjem. På rad og række gennes de mod det nyistandsatte børnehjem, hvor forstanderinden, den idealistiske sygeplejerske Rigmor Gertsen, kaldet Gert, præsenterer sig med ordene: »Jeg er jeres mor nu«.
Året er 1951, og baseret på Tine Brylds bog »I den bedste mening« fortæller dramaet »Eksperimentet« om dengang, danske myndigheder tog en gruppe grønlandske børn fra deres forældre for at »genopdrage« dem til elitedanskere. Ved at lade det danske sprog fortrænge deres grønlandske, studere flittigt og lære de basale regler for takt og tone, foruden husholdning og andre dyder, der var knyttet til deres køn, skulle mønstereleverne sætte et eksempel for grønlænderne.
Instruktøren er spillefilmdebutanten Louise D. N. Friedberg, og hun har - med manuskriptforfatter Rikke de Fine Licht - truffet et fornuftigt valg, idet hun fokuserer på Gert som hovedperson, hendes udvikling og forhold til især til pigen Karen, som hun spejler sin egen opvækst i. Således er hun inkarnationen af det, som alt for ofte i historien har medført kolonimagters missionerende indgreb i de kulturer, hvor de har taget magten. Den gode, men invaderende vilje.
Som publikum identificerer vi os primært med tre af børnene. Pigen Dorthe, hvis mor strejfer omkring ved børnehjemmet i håb om at møde sin datter, og som længes hjem til sin familie. Den lille forældreløse Daniel, der savner sine danske plejeforældre. Og sidst, men ikke mindst, den kvikke Karen, der hurtigt bliver forstanderindens håb i flokken af børn, der ikke arter sig, som hun havde forestillet sig.
Hillingsø en nydelse
Det er sjældent, men en nydelse at se Ellen Hillingsø i en hovedrolle på film. Hun udstyrer sin karakter med en integritet og en sympati, der hjælper os med at forstå Gert som den repræsentant, hun er for den naive, men velmente side af kolonialismen. Hun er på én gang krævende og omsorgsfuld, og hun forstår ikke børnenes længsler.
Til at bibringe drama er hendes kamp for at bevare børnehjemmet, da børnene har svært ved at leve op til hendes og landshøvding Omanns (Morten Grunwald) forventninger til deres skolegang.
Gert er inspireret af virkelighedens Dorothea Bengtsen eller »Benze«, som børnene afslører blandede følelser for i interviews i Tine Brylds bog.
Hun er selv plejehjemsbarn, og hendes forkærlighed for og kærlighed til Karen får flere fine lag. Hun indleder en affære med den danske læge, doktor Niels (Mads Wille), men det er pigen, hun knytter sig til. Det får konsekvenser, da Karen bekender kulør og vælger sin mor.
»Eksperimentet« er en lille film om en stor problemstilling, fortalt i farvemættede nærbilleder af den grønne ø og dens smukke børn, og bør ses for sin usentimentale og sobre tilgang til et pinligt kapitel i dansk historie. Et kapitel, vi bør endevende nok en gang.


































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten