Danske film er for ens, publikum svigter dem, og det skal der laves om på, siger direktør på Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, der i dag præsenterede filminstituttets oplæg til en ny filmaftale.
29. januar 2010, 18:57
"Advarselslamperne er begyndt at blinke; dansk films succes risikerer at ebbe ud, hvis der ikke satses på fornyelse og udvikling." Det var hovedbudskabet, da Henrik Bo Nielsen, direktør for Det Danske Filminstitut fredag eftermiddag præsenterede filminstituttets oplæg til en ny filmaftale.
Folketingets partier skal i efteråret, og i forlængelse af et kommende medieforlig, blive enige om en filmaftale der skal gælde for de følgende fire år. Gennem flere måneder har filmbranchens primære økonomiske støttegiver Det Danske Filminstitut konsulteret kunstnere og producenter i filmbranchen, og på baggrund af deres tilkendegivelser sammensat et oplæg til en ny filmaftale. Essensen af oplægget er et frontalangreb på den indflydelse som Danmarks Radio og TV2 blev tildelt ved det sidste filmforlig, men også de danske filmproducenters i øjeblikket trængte økonomi bliver omtalt i oplægget. Endelig griber filminstituttet i egen barn, og skitserer en forenkling af instituttets eget støttesystem.
"Der er tre faktorer i dansk film, der i øjeblikket fører til en lavere kunstnerisk risikovillighed. Producenternes dårlige økonomi, TV-stationernes indflydelse og så vores egne institutkasser der er blevet for snævre. De tre faktorer fører til film der er mere ens, og det har vi mærket i 2009, hvor publikum har svigtet danske film. Vi skal tilbage til en situation hvor danske film får mere kant," siger Henrik Bo Nielsen.
Risikovillighed er gået ned
Det er særligt den kunstneriske risikovillighed der er gået ned, mener filminstituttet. TV-stationerne har qua deres filmstøttemidler haft en de facto vetoret over hvilke danske film, der kunne sættes i produktion, hvilket i indeværende forligsperiode har været en torn i øjet på filmbranchen, som mener, at det især går ud over de kunstnerisk nyskabende film. For at forklare TV-stationernes uheldige indflydelse henviser Henrik Bo Nielsen til TV 2s programchef Keld Reinickes udtalelse til Berlingske Tidende forleden om, at han hellere ville bruge pengene på Harry Potter-film end danske film som ingen ser.
"Dermed leverer han selv den bedste begrundelse for, at TV ikke skal have vetoret over dansk film. Den offentlige danske filmpolitik ligger ikke trygt i hænderne på dem der tænker sådan. Jo flere støttepenge mediepolitikere flytter fra TV-stationerne til filminstituttet, jo mindre regulering af dansk film. TV er kun forpligtet på kroner, ører og seertal, og ikke filmkunsten," siger Henrik Bo Nielsen.
Hvis politikerne fortsat ønsker at tv-stationerne skal være med til at betale for danske film, ønsker Henrik Bo Nielsen, at Danmark adopterer den nuværende svenske model, hvor midler fra TV administreres af det statslige filminstitut. Det afviser TV 2s programchef Keld Reinicke.
"Hvis TV 2 stadig fortsat skal betale 70 millioner kroner om året til dansk film, så skal vi selvfølgelig også have indflydelse på indholdet af det vi støtter, siger Keld Reinicke, der dog er sikker på, at folketingets parter vil lave om på den nuværende ordning til efteråret, når den nye aftale skal forhandles på plads. I modsat fald, mener han, at TV-stationen kun bør betale "markedsprisen" for en dansk film.
"... både synd for filmmiljøet og for TV 2"
"Som aftalen er nu skal vi betale seks millioner kroner for en film som kun er set af 20.000 i biografen. Og det er ikke fordi vi ikke vil vise danske film, men som aftalen er nu, er det både synd for filmmiljøet og for TV 2," siger Keld Reinicke.
Udover TV-.stationernes indflydelse, vil filminstituttet også lave om på den særlige støtteordning 60/40, hvor penge gives til film, der vurderes at kunne opnå et givent antal solgte billetter. Støttemidlerne gives efter et pointsystem, som filmbranchen har vurderet som uigenemskueligt og som filminstituttets direktør i dag kritiserer for at være for bagudskuende, idet pointene blandt andet tildeles efter filmkunstnernes tidligere meriter. Ordningen ønsker filminstituttet erstattet med en anden støtteordning til kommercielle film, hvor midlerne i højere grad tildeles efter ansøgerens "business case" på filmen. Midlerne fordeles af et panel af eksperter, der blandt andet ser på publikumspotentiale, markedsføring og finansiering.
"Men det afgørende er, at ansøgerne nu skal tale med levende mennesker og ikke blot skal opfylde nogle skemakrav," siger Henrik Bo Nielsen.
Filminstituttets anden eksisterende støtteordning, den mangeårige konsulentordning, skal ifølge oplægget bevares, da det generelt sikrer danske film af kunstnerisk kvalitet. Til gengæld ønsker filminstituttet at det samlede antal af film der årligt produceres i Danmark bliver sat ned fra 30-32 til 20-25 for at sikre en bedre økonomi for den enkelte film.
