29. juli 2010, 05:30

Allerede cirka fem minutter inde i »Inception« er man temmelig forvirret, og det bliver man sådan set ved med at være under resten af filmen. Men samtidig bliver man mere og mere fascineret, og efterhånden sidder man helt ude på kanten af sædet for med tilbageholdt åndedræt at følge en af de mest fantastiske historier nogensinde fortalt på film.

Udgangspunktet er, at fribytteren Dom Cobb og hans lille team af eksperter som en slags dybdepsykologiens svar på Ocean's Eleven er i stand til at snige sig ind i sovende menneskers underbevidsthed og stjæle deres mest hemmelige ideer. Nu får de nærmest den modsatte opgave af en rig japansk forretningsmand, nemlig at trænge ind i en ung amerikaners sind og dér plante den idé, at han vil nedlægge sin døende fars mægtige forretningsimperium.

Cobb og hans folk arbejder på en meget avanceret facon. De skaber kunstige universer, som de sammen med deres sovende offer kan færdes i, og de opererer med drømme inde i drømme, hvad der imidlertid kræver, at Cobb også bringes til at sove i anden og tredje potens, så han kan ledsage byttet på den mærkelige rejse længere og længere ind i sindet.

Sikkert nok lyder dette ganse forrykt, men den højt begavede forfatter og instruktør Christopher Nolan får det til at virke besnærende troværdigt i en film, der rummer minder om både »The Matrix«, »Evigt solskin i et pletfrit sind« og »Shutter Island« - ligesom i sidstnævnte forfølges hovedpersonen spillet af Leonardo DiCaprio af fantasier om sin afdøde kone, hvad der i »Inception« får en filosofisk dimension og i øvrigt er tæt på også at få fatale konsekvenser for hans afgørende mission.

Det allermest forunderlige ved Christopher Nolans dybt originale film er, at den formår på én gang at være voldsomt indviklet og vildt underholdende. Man skal virkelige holde øjne og øre stive for at følge med i den labyrintiske handling, der på et tidspunkt folder sig ud på (mindst) fem simultane planer i form af drømme inde i andre drømme plus et flashback i den allerinderste drøm, men skønt det er nærmest umuligt at bevare overblikket, bliver man ikke irriteret, for den kontante spænding er hele tiden intakt.

Det er den, fordi »Inception« trods alle sine kryptiske krummelurer fundamentalt er en thriller, og fordi Christopher Nolan er blændende god til at skabe dynamisk dramatik samt især forbløffende billeder, som man aldrig har set mangen til. De opstår for eksempel, når svævende vægtløse mænd slås med hinanden, når et løbsk godstog pløjer sig vej ned ad en gade i en storby eller når et hele kvarter i Paris folder sig sammen om sig selv, fordi det er et fantasiprodukt. Man gisper og er dybt betaget.

Leonardo DiCaprio spiller med tungsindig intensitet og får eminent modspil af bl.a. det unge supertalent Ellen Page fra »Juno«. Og selv om Christopher Nolan tidligere har imponeret os med værker som »Memento«, »The Prestige« og de to seneste Batman-beretninger, er den kolossalt ambitiøse »Inception« trods en skuffende brat slutning hans hovedværk til dato. Og et stort, sært hovedværk i moderne filmkunst.

»INCEPTION«: Amerikansk film, skrevet og instrueret af Christopher Nolan. To timer og 28 minutter. Tilladt over 11 år. Imperial, CinemaxX, Dagmar, Empire, Falkoner og Palads i København samt biografer landet over.

Webtv: Filmanmelder Ebbe Iversen fortæller om Inception: