Film

Et smukt blik på Renoir

Visuel skønhed og en smuk afklædt muse gør det ikke alene. »Renoir« fanger måske nok både lyset, tonen og ånden i Pierre-Auguste Renoirs malerier, men fængende biografisk drama er der ikke meget af.

I 1915 drejer en smuk, rødhåret teenager ind ad lågen til den berømte maler Pierre-Auguste Renoirs hus ved Cote d’Azur i Frankrig. Den aldrende mester er præget af sorgen over hustruens død og en smertefuld gigt, der har lænket ham til kørestolen og gør, at han næsten ikke kan holde på en pensel. Men han ser essensen af den skønhed, han hele sit liv har prøvet at fange i den unge Andrée Heuschling, der bliver hans karrieres sidste muse. Da hans søn Jean Renoir (den senere så navnkundige filminstruktør) vender såret hjem fra krigen, finder også han sin muse i vilde Andrée, der ikke alene vækker hans passion, men også hans slumrende interesse for film.

Instruktøren Gilles Bourdos’ »Renoir« er smuk som en sensommerdag. Den taiwanesiske fotograf Mark Ping Bing Lee, der blandt andre har arbejdet sammen med Wong Kar-Wai, fanger den bløde middelhavsstemning, der også er at finde i Renoirs billeder. Blødt lys falder over et nærmest overjordisk smukt fransk landsted, befolket af smukke mennesker – og en enkelt aldrende kunstner med skønheden som sin drivkraft. Det er lige før, vi kan mærke den bohemeromantiske brise i biografmørket.

Men hvad er der bag den, i bogstaveligste forstand, billedskønne overflade? Ikke så forfærdeligt meget. Vi får et lille indblik i den aldrende Renoirs syn på kunsten, som han så som en evig jagt på at perfektionere det skønne og samtidig som et håndværk, der egentlig ikke adskilte sig synderligt fra hans oprindelige profession som porcelænsmaler. Vi får samtidig et lille indblik i, hvorfra hans søn Jean Renoir fik inspiration til en karriere som filmskaber. Men heller ikke her kommer vi synderligt dybt ned under overfladen. Pierre-Auguste Renoir siger på et tidspunkt – som svar på hvorfor han stadig maler trods stærke smerter i fingrene: »Smerte forgår – skønhed består«.

Efter at have set »Renoir« er det svært ikke at sidde tilbage med et ønske om, at vi havde fået bare lidt mindre skønhed og lidt mere af den smerte, man kan mærke boble under overfladen. Men smukt, det er det.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.