Det er ikke fordi, hovedpersonen er et talende dyr, at »Marmaduke« er en pine at komme igennem.
28. juli 2010, 21:20
For med eksempler som »Babe den kække gris« og for så vidt også den luddovne lasagne-ædende røde kat Garfield, kan den slags godt være i hvert fald momentvis underholdende på en godmodig måde.
Nej, det er fordi historien er så inderlig dum og gennemtærsket, at det bliver aldeles ligegyldigt.
Marmaduke er en stor Grand Danois, der bor hos en familie. Da menneskene flytter til Californien, fordi faren får nyt job, skal Marmaduke finde sin plads i det nye lokale hunde-hierarki.
Det er alt sammen undskyldning for at bringe alskens hunde i menneskelige stillinger og situationer. Hundesurfing, hunde-dating, hunde-dans, you name it. Og meget mere er der ikke i »Marmaduke«.
Så medmindre man har en udpræget trang til at se tvangsformede hunde i 88 lange minutter, skal man undgå denne film.

































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten