16. august 2009, 22:30

Noget er råddent i dansk film, mener landets filminstruktører. En ny undersøgelse blandt medlemmerne af foreningen Danske Filminstruktører afslører, at over halvdelen af de adspurgte mener, at der mangler risikovillighed hos de instanser, der skal finansiere filmene. Det betyder i sin yderste konsekvens, at dansk film, der i de seneste par årtier ellers har høstet international ros for sin evne til at forny sig, i øjeblikket er i fare for at stagnere kreativt.

Dansk film finansieres i dag i et samarbejde mellem TV-stationerne og Det Danske Filminstituts filmkonsulenter, og det er blandt andet kombinationen af de to instansers krav og ønsker, der har fået risikovilligheden til at dale, mener formanden for Danske Instruktører Dorte Høeg Brask.

»Fordi TV-staionerne har fået for stor magt, er risikovilligheden faldet markant,« siger Dorte Høeg Brask.

Samtidig er det ifølge foreningen et problem for de danske instruktører at få finansieret den udviklingsmæssige del af filmarbejdet, siger hun.

»De fleste instruktører får ikke løn for at udvikle nye ideer, da hovedparten af støtten går til manuskriptforfatterne eller producenten, Der er ikke nok støttemidler til idéudviklingen, og det betyder, at filmene bliver derefter. De kommer i stigende grad til at ligne hinanden,« siger Dorte Høeg Brask.

Tordenskjolds soldater
Endelig er instruktørerne ofte modvilligt tvunget til at afpasse deres filmidéer til de kasser med støttemidler, som filmkonsulenterne råder over. For en række instruktører er problemet, at de nok har fået støtte til at debutere med en film, men medmindre denne film er blevet en publikumsucces, føler kunstnerne at dørene lukkes foran dem i støttesystemet, når de skal lave deres næste film.

»Succesfulde instruktører som Susanne Bier og Per Fly fik flere film at øve sig på, inden de slog igennem. Det sker ikke mere i det nuværende system,« siger Dorte Høeg Brask.

Dermed bliver det de kendte Tordenskjolds soldater, der står både for og bag kameraer i dansk film. De kendte velafprøvede instruktører får lov til at lave film, mens de mindre kendte får det sværere og sværere ved at få finansieret deres film. På skuespillersiden gør det samme sig gældende.

Både TV-stationer og filmkonsulenter vil gerne have de kendte ansigter på rollelisten, for det er det sikreste, når man vil have gode publikumstal.

»Der skal være råd til at turde satse på uprøvet talent, på ukendte skuespillere, på nye manuskriptforfattere, og der skal være evner til at opdage dem. Det kræver økonomisk råderum at tage chancer. Og det kræver mod at flytte blikket fra seer- og publikumstal til kvalitet,« siger Dorte Høeg Brask.

Det har ikke i weekenden været muligt at få en kommentar fra Det Danske Filminstitut, men filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen har tidligere sagt, at filmkonsulentordningen skal gennemgåes for mulige forbedringer i forbindelse med det kommende filmforlig.