Er jeg virkelig den eneste, der får lyst til at kaste op over Jørgen Leths klamme, savlende gammmelmandsliderlighed? Værst af alt er, at han virker som om han opfatter sig selv som en uimodståelig adonis med en magnetisk tiltrækningskraft over for kvinder. At det er hans penge og magt som "den hvide mand" i den fattige, sorte ghetto, der giver ham fri adgang til at udnytte ubemidlede sorte nymfe-slavinder, falder ham tilsyneladende slet ikke ind.
Jeg kan overhovdet ikke få manden Jørgen Leth og ordet "erotisk" til at passe ind i én og samme sætning.

EROTIC SHOW i lysende neon over sexbiograf, topløs nissepige der poledancer til julefrokost, kvinder med hvidblond hår, pink læbestift og siliconebryster, barberet alle steder og hele revnen rundt. Unge statister, der dyrker strategisk og følelsesløs sex under tynde lagner på Paradise Hotel filmet med infrarødt kamera. Lummerhed, liderlighed og rødt velour. Det er dansk erotik.

Og så ser man Det erotiske Menneske og bliver så vemodig over at se erotikken skildret så smukt - og desværre også så sjældent i dansk kultur.

Ifølge poeten i filmen, Jørgen Leth, er der et stort og magisk rum mellem en mand og en kvinde, som han stadig undersøger men først og fremmest mindes, men ihvertfald aldrig bliver færdig med. I filmen er der ingen kvindenumse der vrikker sig hysterisk til parring for at ægge manden, her er ingen sammenklemte bryster, porno-looks eller brunstige mænd, hvilket ville være lige så malplaceret som cykelryttere.

Men her ses et modent menneske, der ser intenst på kvinden - hele kvinden, både øjnene, numsen, ryggen, tæerne og kønnet. Og de har deller på maven og hår både i skridtet og under armene - og han elsker dem alligevel!

Leth fabulerer om "en erotisk oplevelse som måske kun varede nogle få timer, men som han husker i detaljer flere år efter".
I Danmark kalder man dette respektløst for "et engangsknald", men det er fordi erotikken og ydmygheden er taget ud af oplevelsen og måske aldrig har været der, og derfor ikke gør oplevelsen mindeværdig flere år frem. Vi drikker os fulde og knalder og skammer os dagen efter - fordi vi ikke tør opdage og inddrage erotikken.

Det er meget sjældent at se en kunstner, der med så stor respekt beundrer, forguder og interesserer sig for rummet mellem mand og kvinde, mellem det han selv er (mand) og det han aldrig helt forstår (kvinden).
Man kan sige meget om Leth, og det er der mange der gør uden at se hans film og læse hans bøger, men i sidste ende så går man jo bare selv glip af den indsigt som han som erfarent menneske gavmildt formidler videre.

Danske mand: se på kvinderne (og se dem i øjnene) som Leth gør det i "Det Erotiske Menneske", med nysgerrighed, nyd deres mangfoldighed (istedet for at ensrette dem), elsk deres særegenheder, og undgå at foragte dem, bare fordi du ikke kan forstå dem (de kan jo heller ikke forstå dig) og indrøm ærligt at du ikke nogensinde kommer til at have fuldstændigt styr på livet, så vil kvinderne også ligge for dine fødder ;-)

Men hvis man (er ældre mandlig anmelder og) ser filmen med en forventing om dansk erotik, som beskrevet ovenfor, med dertilhørende begejstring i bukserne...så er der mange andre film man hellere skal se og derved endnu i nogen tid undgå at blive klogere på sig selv og kvinder.