Cloverfield under jorden

Efter at være blevet torpederet af en bil vågner Michelle som fange i en bunker under jorden i »10 Cloverfield Lane«.

Den stramt komponerede, særdeles opfindsomme og uhyggeligt klaustrofobiske gyserfilm »10 Cloverfield Lane« skal absolut ses så uspoleret som muligt. Foto fra filmen
Den stramt komponerede, særdeles opfindsomme og uhyggeligt klaustrofobiske gyserfilm »10 Cloverfield Lane« skal absolut ses så uspoleret som muligt. Foto fra filmen

For otte år siden fik vi ud af det blå den overrumplende og overraskende effektive science-fiction gyserfilm »Cloverfield« produceret af J.J. Abrams. Monstre fra det ydre rum havde angrebet jorden. Det har de nu igen, men i »10 Cloverfield Lane« fokuseres der skarpt på en mindre skæbnehistorie.

Efter at være blevet torpederet af en bil vågner Michelle som fange i en bunker under jorden. En af den slags frygtsomme amerikanere, der er bange for atomkrig, går rundt og laver. John Goodman spiller manden med ansvar for våben og madrationer. Han virker som et dumt svin, men måske alligevel ikke så ond igen, nu da monstrene huserer udenfor. I bunkeren er også en ung fyr ved navn Emmett.

Meget mere skal ikke afsløres her, for den stramt komponerede, særdeles opfindsomme og uhyggeligt klaustrofobiske gyserfilm skal absolut ses så uspoleret som muligt. John Goodman får mulighed for at vise bredden i sit register og de to andre skuespillere er også gode. Hvis alle film var ligeså spændende, ville stolerygge i biograferne aldrig skulle udskiftes, mens nyt stof på kanten af sæderne kun ville holde i tre måneder.

Hvad: »10 Cloverfield Lane«
Hvem: Instruktør: Dan Trachtenberg Medvirkende: John Goodman, Mary Elizabeth Winstead, John Gallagher Jr.
Hvor: Premiere over hele landet.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.