24. juni 2010, 12:30

Dan Sommers flytter med sin familie til Oregon, hvor han får en fed løn for at bygge boliger i et naturreservat. Det får dyrene i skoven til at mobilisere et modangreb, anført af en talende vaskebjørn og sekunderet af det meste af dyrebestanden i den nordvestlige stat. En morgen finder Dan sin mælkekarton perforeret af fuglenæb, og det er kun begyndelsen på dyrenes hævn i den hysteriske komedie »Pas på pelsdyrene«, hvis titel bør tjene til skræk og advarsel for publikum.

Brendan Fraser havde egentlig med blandt andre »The Mummy«-filmene fundet sin niche som kitschet antihelt, takket være et uprætentiøst, selvironisk spil på den loverboy-attitude, der, lidt fortjent, satte ham i bås tidligt i karrieren. I Paul Haggis’ Oscarvindende drama »Crash« viste han så dramatiske evner som den selvoptagne politiker, hvis pralebil røves af sorte homies. Men med »Pas på pelsdyrene« er der ikke længere grund til at forsvare den 41-årige amerikanske skuespiller, der her desuden er executive producer.

Hygge i lillebyen

Helt efter bogen om amerikanske folkekomedier er familien Sommers en bande inkarnerede storbymennesker, der står foran erkendelsen af, at det sande, gode liv findes i det lille, men elskelige provinshul. Dans kone, spillet af Brooke Shields, der efter flere TV-serier, heller ikke nu får et filmisk comeback, og sønnen overbevises hurtigt om lillebyens fortrinligheder.

Faktisk i så høj grad, at de vender sig mod byggeprojektet iværksat af filmens virkelige skurke, Dans vistnok kinesiske chef (Ken Jeong) og hans indiske investor (Gerry Bednop).

Dyrenes bekrigelse af den normalt så muntre familiefar indebærer, at de stjæler hans firhjulstrækker og hans tøj og tilsøler ham i diverse sekreter, som da han søger tilflugt på et muldtoilet, der rulles rundt af en bjørn. Det er imidlertid ikke kun disse, mange overgearede scener (eller den uheldige danske synkronisering), der sikrer filmen bundkarakter. Det er ikke mindst den både forudsigelige og småracistiske pointe i filmens kamp mellem amerikansk provinsidyl og griske globaliseringsskurke. Gab.