11. august 2010, 22:30

Scenen er ganske kort og strengt taget overflødig. Alligevel er den historisk, for her mødes Sylvester Stallone, Bruce Willis og Arnold Schwarzenegger, hvorved den ellers ligegyldige scene bliver til actionfilmens svar på Mount Rushmore.

Bruce og Arnold er dog kun på kort gæstevisit i Stallones »The Expendables«, der ondskabsfuldt kunne beskrives som en filmisk elefantkirkegård for aldrende actionstjerner, selv om der i så fald er tale om meget livlige lig. Dette er nemlig en slags krydsning mellem »The A-Team« og »Rambo«-filmene, og det vil sige, at der fortælles om et superprofessionelt hold af lejesoldater, der som regel hyres af CIA til at udføre farlige missioner, men vælger at handle ud fra mere idealistiske motiver, da en grim diktator i en latinamerikansk bananrepublik skal styrtes - idealismen hænger dog i nogen grad sammen med, at lederen af det skrappe team, Barney Ross, er blevet ret betaget af den grimme diktators frihedstørstende datter.

Ingen originalitet

Her diskes op med et ganske plat plot uden gran af originalitet, men filmen er nogenlunde fornøjelig, fordi Sylvester Stallone i dobbeltrollen som instruktør og stjerne - han spiller selv Rambo-klonen Barney Ross - har samlet en flok garvede og kampvante gutter omkring sig.

Arnold Schwarzenegger og Bruce Willis optræder kun som en gimmick, og den adrætte Jet Li har for lidt at lave, men britiske Jason Statham er utroligt cool som Ross' knivkastende næstkommanderende, og Mickey Rourke er virkelig veloplagt i en bizar birolle. Selv den svenske kolos Dolph Lundgren spiller rimeligt godt, og Eric Roberts er den mest skurkede af alle skurke som den grimme diktators narkohandlende bagmand.

Lemmerne flyver rundt

Som instruktør af action dyrker Stallone den manisk opskruede stil, der er på mode i disse år, og ligesom i den seneste »Rambo«-film går han i »The Expendables« et par skridt længere end de fleste andre instruktører med hensyn til volden. Skurkene (dem er der mange af) bliver ikke bare skudt, men massakrerede, så afhuggede lemmer og hoveder flyver hid og did, mens blodet sprøjter i kaskader. Her smelter actionfilm og splatterfilm sammen, og handlingens kolossalt buldrende kulmination er det mest gigantiske voldsorgie i mands minde. Alting eksploderer, folk dør som fluer, men Stallone er stoisk som altid.

En vis tør sarkasme har han, især i sine verbale dueller med Jason Statham, men humoren funker desværre sjældent. Filmen tager sig selv for alvorligt, og derfor bliver nydelsen af dens vilde biljagter og hidsige skyderier ikke helt så ubekymret, som den burde have været. Der er simpelt hen for mange aggressioner og for lidt selvironi.

Spørgsmålet bliver da, om de drengerøve, der normalt udgør actionfilms publikum, gider se på de gamle mænd i »The Expendables«. Modne mennesker på alder med Sylvester Stallone har givetvis bedre ting at tage sig til.