27. november 2009, 07:15

Hun er blevet gennemtævet, skudt i hovedet og begravet levende, og som fans af Stieg Larsson vil vide, er det såmænd blot en fortsættelse af mange overgreb, Lisbeth Salander har måttet tolerere i sit unge liv. Men fanden tage ham, om de skyldige skal slippe godt fra det, lover Mikael Blomkvist ved hendes hospitalsseng i »Luftkastellet der blev sprængt«.

I filmen over Stieg Larssons tredje og desværre sidste titel i Millenium-serien møder vi Lisbeth Salander hårdt kvæstet. Efter den blodige kamp mod sin monstrøse halvbror, Ronald Niedermann, og sin far, Alexander Zalachenko, er hun anklaget for mordforsøg på sidstnævnte, som hun angreb med en økse i »Pigen der legede med ilden«. I selvforsvar, hævder Salander. Men hvilken vægt har ens ord, hvis staten har papir på, at man er psykisk syg og burde være spærret inde?

Et par stuer nede ad hospitalsgangen ligger desuden selv samme Zalachenko med en dyb flænge i hovedet og en brændende længsel efter at se sin datter død.

Imens forsøger Mikael Blomkvist, den dybdeborende journalist, der skylder sin hackerveninde sit liv fra den første bog og film om makkerparret, »Mænd der hader kvinder«, at finde ud af, hvilken sammenhæng der er mellem Salander, Zalachenko og Sveriges efterretningstjeneste Säpo, der pludselig dukker frem af kulissen.

Det er et knaldhamrende spændende plot, Stieg Larsson har vævet sammen, og med svenske Daniel Alfredson som instruktør spiller Noomi Rapace og Michael Nyquist stadig med et hudløst engagement i deres roller. Man nyder også Lena Endre som Blomkvists chef og elskerinde, og Annika Hallins underspillede portræt af den gravide kvindesagsadvokat Annika Giannini er som filmenes andre dygtige svenske skuespillere med til at sikre en realisme, der klæder Larssons vilde historie.

I skikkelse af Anders Ahlbom Rosendahl bliver den stygge psykiater Peter Teleborian, der har sin helt egen dagsorden med Lisbeth Salander, til gengæld en kedelig klon af Peter Anderson som advokaten og voldtægtsmanden Nils Bjurman. Har mænd, der begår overgreb mod kvinder og børn, per definition lyst hår, runde briller og overskæg?

Fra bog til TV til film

Filmen har desværre større problemer end et par klicheer i karaktertegningen, for ligesom i »Pigen der legede med ilden« har efterfølgeren mange løse tråde og huller i historien, der kan virke irriterende indviklet, hvis man ikke har læst bogforlægget. Danske Niels Arden Oplevs filmatisering af den første krimi var en formmæssigt og fortællemæssigt flot film, men det har ikke klædt de to efterfølgere at blive lavet først fra bog til TV-serie og derefter fra TV-serie til spillefilm.

Men selv om »Luftkastellet der blev sprængt« lider af den famøse »bog til film«-syge, er det takket være det formidable skuespil og de fandenivoldske karakterer en fryd at overvære Lisbeth Salanders nervepirrende, endelige opgør.

Filmen er en sørgelig afsked med to af de mest interessante karakterer i populærkulturen på det seneste, men alt i alt en afsked, der er Blomkvist og Salander værdig.