21. marts 2008, 21:30

At være slank har altid været forbundet med sundhed. Men bare fordi man er modelslank, er man ikke nødvendigvis sund, siger kostvejleder Anette Harbech Olesen, der har skrevet bøgerne »Mad for livet« og »Din optimale vægt«, der for nylig er udkommet som de første to bind i en serie. Hun peger på, at fysiske skavanker som betændelsestilstande i kroppen, hjerte- karsygdomme og gigt kan skyldes ubalance i kosten, også hos de slanke.

»Der er mange tynde mennesker, der har et overdrevent sukkerindtag. Det påvirker blodsukkeret, der hænger uløseligt sammen med stort set alle kroppens systemer. Har man et blodsukker, der svinger op og ned, kan det betyde, at der er ubalance i andre af kroppens systemer,« forklarer Anette Harbech Olesen.

Hun er overbevist om, at mange livsstilssygdomme effektivt kan forebygges ved, at man bliver mere bevidst om, hvad det er for varer, der ryger i indkøbskurven, og hvor varieret vores måltider bliver sat sammen.

For der er uendeligt stor forskel på, hvad det er, der sker i kroppen, når en halv liter kakao eller en god gang broccoli ryger indenbords. Når blodsukkeret f.eks. falder hen på eftermiddagen og trangen til kaffe, kager og slik melder sig, så er det kakaomælken, der giver et umiddelbart kick, men på længere sigt udmatter den kroppen, ødelægger koncentrationen og får blodsukkeret til at køre op og ned. Hvorimod broccolien giver en mere langsigtet effekt og det eftertragtede stabile blodsukker.

»Blodsukkerbalancen er helt afgørende i forhold til velfærdssygdomme som hjerte- karsygdomme, sukkersyge, gigt, overvægt og cancer. Hvis blodsukkeret konstant ryger op og ned, kan det på lang sigt bl.a. resultere i sukkersyge, som efterhånden er blevet folkesygdom nr. et,« siger Anette Harbech Olesen.

Selv om hun har sat sig grundigt ind i, hvordan maden påvirker kroppens komplicerede systemer og refererer til et utal af undersøgelser i sine bøger, så er hun ikke puritaner. Hun lægger stor vægt på, at det at spise skal være forbundet med nydelse og ikke handle om at måle, veje og tælle kalorier.

»Jeg synes, det er dejligt at mødes over et måltid, og et gammelt græsk ordsprog siger: For hvert veltilavet måltid i gode venners lag stjæler jeg en dag fra døden,« siger Anette Harbech Olesen og tilføjer:

»I Sydeuropa prioriterer man også helt naturligt grøntsager som det bærende i et måltid.«

Hun synes, det er helt hysterisk, når nogle begynder at spraye olien af salaten af skræk for at få for meget fedt. Tværtimod gør et ordentligt skvæt god jomfruolivenolie langt mere gavn for kroppen end et forskrækket pift med sprayflasken.

»Hidtil har man sagt, at det var fedtet, der gjorde fed. Men fedt bliver også brugt til meget vigtige funktioner i kroppen. Mangel på sunde fedtstoffer kan f.eks. hindre vægttab, og mættet fedt fungerer som byggestillads for vores kønshormoner. Men kvaliteten af fedtstofferne er umådeligt vigtig, ellers gør de mere skade end gavn,« siger Anette Harbech Olesen og bemærker, at det er interessant at se, at danskerne har fulgt anbefalingerne om at nedbringe fedtforbruget, uden at være blevet tilsvarende tyndere eller sundere.

Til gengæld er kvaliteten af vores kost blevet ringere og ringere, og der bliver produceret et væld af underlødige madvarer, deriblandt også færdigretter og lightprodukter, der ifølge Anette Harbech Olesen ikke hører hjemme i en sund og varieret kost.

»Jeg kan ikke lade være med at grine af f.eks. kokosmælk light. Det er jo blot fortyndet med vand. For mig at se, har det ikke noget med sundhed at gøre at fortynde en god råvare. Undersøgelser viser også, at man ender med at spise mere, fordi det smager af mindre. Vi behandler vores råvarer usigeligt dårligt og har brug for at komme tilbage til den sunde fornuft, for vi består jo helt enkelt af det, vi spiser.«

Og når vi bruger den sunde fornuft, ved vi også, at det ikke er det smarteste at springe dagens første måltid over. Især ikke hvis man vil tabe sig. Manglen på mad får kroppen til at gå i alarmberedskab og den beordres til at passe på fedtdepoterne.

»Hormoner spiller en langt større rolle for den fysiske sundhed, end hidtil antaget. Alle ved, at fysisk stress er dårligt for kroppen, men man kan også stresse den gennem det, man spiser eller nærmere ikke spiser. Når kroppen registrerer høje niveauer af stresshormoner, fordi den er i underskud rent ernæringsmæssigt, så reagerer den med at holde på fedtet til dårlige tider,« fortæller Anette Harbech Olesen.

Desuden er stresshormonet kortisol på sit højeste om morgenen, og produktionen stopper først, når man spiser. Bliver produktionen ikke stoppet, får kroppen igen besked på at holde på fedtet.

»Man tænker, at det kan da ikke lade sig gøre. Men det kan det. Det er sådan, vi er designet, og det er kroppens reaktion på, at der har været mangel på føde. Den lagrer til dårlige tider, og det er oftest i form af fedt,« siger Anette Harbech Olesen.

»Mad for livet« er udgivet på forlaget Lemuel Books og »Din optimale vægt« er udkommet på forlaget Hovedland. Begge koster 299 kr.