Nekrolog: Jørn Ege er død

Jørn Ege, der blev kendt i offentligheden som »Penislægen«, er død af kræft. 58 år.

Jørn Ege blev danmarkskendt, da han blev slæbt ind i mediernes søgelys af tidligere patienter, der havde historier om, hvordan han havde fejlopereret patienter ved bl.a. at fedtsuge slanke kvinder og lave penisforlængelser, der blev til penisforkrumninger – i flere tilfælde vides det dog ikke, om det rent faktisk var Jørn Ege selv eller læger under hans ansvar, der udførte operationerne.

Skandalen gav ham tilnavnet »Penislægen«, og det skabte forargelse herhjemme, at Ege fortsatte med at udføre kirurgiske indgreb i udlandet.

I 2012 blev Jørn Ege idømt to års fængsel og en bøde på godt 4,5 mio kr. for skattesvig af særlig grov karakter, groft skyldnersvig, underslæb og bedrageri. Hans skønhedsklinik opgav ifølge dommen ikke alt til skattevæsenet, og anklageskriftet lød på i alt 14 millioner kr. Jørn Ege blev også kendt skyldig i underslæb og bedrageri i forbindelse med leje af en bil i 2006, som han aldrig leverede tilbage. Han blev endvidere dømt for overtrædelse af våbenloven.

Så sent som i februar fortalte Jørn Ege til BT, at han havde kræft i bugspytkirtlen, men at han ville vinde kampen mod kræften. Han døde tirsdag morgen. Han blev 58 år gammel.

Jørn Ege boede til sin død i Oskarshamn i Sverige med sin hustru, Annelie.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.