Det er langtfra alle uddannelser, der kan betale sig, hvis man er en af dem, der går hårdt efter en høj løn. Nogle korte uddannelser giver langt højere løn end en række længere uddannelser.
22. januar 2008, 14:23
Nu skal det være slut med studentergryde, billige øl på skumle bodegaer og moneysaving i baghovedet, når den udkårne skal inviteres på date.
Dit Valg giver dig dollartegn i øjnene, råderum til iPod og plus på kontoen både først og sidst på måneden - hvis du hører efter nu.
Generelt kan det godt betale sig at tage en lang uddannelse, selv om det betyder lidt ekstra år på SU. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem uddannelsens længde og den løn, som man kan se frem til at hæve.
I Danmark bruger man begrebet livsindkomst til at sammenligne indtægter over et helt liv, og på den måde kan man se hvilken uddannelse, der er mest lukrativ.
Og livsindkomsterne viser, at det faktisk er muligt at tage en forholdsvis kort uddannelse, spare et par SU-år og hæve kassen før akademikerne overhovedet er blevet kandidater.
Visse erhvervsuddannelser, som f.eks. tømrer og murer, kan sikre en livsindkomst, der er væsentlig højere end den, man kan forvente ved korte og mellemlange videregående uddannelser som pædagog eller sygeplejerske. En pædagogs livsindkomst er faktisk blandt de laveste overhovedet og kan kun sammenlignes med indtægten for en ufaglært.
Nu er det imidlertid ikke alle, der har en forkærlighed for vaterpas og cementblandinger. Hvis du er mere til tunge bøger og støvede forelæsninger, er livsindkomsten højere - men der er stadig stor forskel på, hvor du hæver den største gevinst. Hvis pengepungen bestemmer, bør man sværge til naturvidenskab frem for humaniora. Der er således en gennemsnitlig forskel på to millioner kroner for de to faggruppers livsindkomster.
30.000 - udbetalt
Louise Hjuler Mikkelsen er hverken specielt pengegrisk eller udspekuleret, men hun er indtil videre endt med en af de uddannelser, der efter få år sikrer en god indkomst et stykke over gennemsnittet.
Hun er uddannet sprogofficer, er lige fyldt 24 år og får udbetalt i omegnen af 30.000 kroner om måneden. Den høje løn skyldes blandt andet et højt fradrag i udlandet og en række forskellige tillæg, der hænger sammen med at være udsendt. Men lønnen er helt normal for udsendte sprogofficerer, der lige har afsluttet uddannelsen.
Louise Hjuler Mikkelsens uddannelse tog to år (der er aflønnet), og hun har siden arbejdet på den danske ambassade i Moskva.
Det var dog ikke den høje løn, der fik Louise Hjuler Mikkelsen til at blive sprogofficer:
»Det var primært de kompetencer og muligheder, uddannelsen gav i løbet af kort tid, og ikke lønnen, der spillede en rolle, da jeg skulle vælge uddannelse,« siger hun.
Samtidig giver hun en del af forklaringen på, hvorfor uddannelsen kun tager to år. Det er nemlig hårdt arbejde:
»Man skal være villig til at gå otte timer i skole hver dag, derefter lave otte timers lektier og så sove otte timer - groft sagt. Der er en eller anden form for prøve eller test i gennemsnit en gang hver dag, og der bliver ikke lagt fingre imellem, hvis man ikke præsterer,« siger Louise Hjuler Mikkelsen , der er ansat på ambassaden i Moskva indtil august.
Fra Dit Valg d. 22. Maj 2007
