Dagens brev

Velfærdsteknologi skal give mening

Berlingske har i flere artikler beskrevet, hvordan velfærdsteknologi kan øge livskvaliteten for mennesker, der er syge og svækkede. For eksempel kan en spiserobot gøre, at man – »bliver herre i eget hus« – som en bruger formulerede det i avisen: Man er ikke længere afhængig af, at der kommer et andet menneske på et bestemt tidspunkt og mader én. Man kan spise, når man er sulten. Kernen i budskabet er, at selvbestemmelse og uafhængighed er helt fundamentale omdrejningspunkter i en værdig omsorg og pleje.

Det er vores erfaring i Ældre Sagen, at rigtig mange ældre er glade for den forøgede uafhængighed og den ekstra tryghed, som ny teknologi kan give dem. Det eraltså en misforståelseat tro, at de fleste ældre er teknikforskrækkede og at de instinktivt modsætter sig noget nyt. Flere undersøgelser har de senere år dokumenteret, at hvis praktisk erfaring viser, at teknologien giver et bedre liv, så tager man teknologien til sig- endda med glæde.

Hvorfor i al verden var der så al den ballade, da mange kommuner for nogle år siden i stor stil forsøgte at indføre robotstøvsugere som led i den kommunale hjemmehjælp til svækkede borgere?

Et citat i Berlingske fra interviewet med en kommunal leder er sigende. Den allerførste diskussion, fortæller han, gik på »hvor mange ressourcer vi kunne spare«. Men så meldte eftertanken sig: »…Det gik op for os, at man også må kigge på nogle andre parametre: tryghed, frihed og livskvalitet. Vi må grundlæggende spørge os selv: Hvordan får borgerne det mest værdige liv?«

I iveren efter at spare hjemmehjælpstimer nåede flere kommuner ikke til denne kloge eftertanke. De overså, at robotstøvsugerne er meget lidt egnede til at rengøre små lejligheder med mange møbler, tæppefrynser osv. Et yderligere problem opstår, hvis en beboer lider af demens, for da vil en robotstøvsuger let virke uforståelig og angstprovokerende. Kort sagt: Hvis teknologien ikke løser opgaven, hvis ikke der er tryghed, og hvis ikke det giver mening for den person, i hvis liv teknologien skal indføres – så glem det.

Det kan ikke siges for tit, at behandling, omsorg og pleje skal have værdighed som pejlemærke. Hvis teknologien kan bidrage til dette, så kom med den straks! Deter et langt bedre udgangspunkt, end hvis en kommune mestendels ser teknologi som en hurtig genvej til at spare på sit personale. Hvis teknologien kan give kommunale besparelser, er det fint, men det må ikke ske på bekostning af værdighed og meningsfuldhed for borgeren. Velfærdsteknologi skal virke og give mening for den, der skal modtage hjælpen!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.