Spørgsmål: Når man er sulten, kan man med et lidt gammeldags ord sige at man er "brødflov". Men hvorfor siger man egentlig det? Det er da ikke flovt at være sulten.
27. juni 2007, 11:15 – opdateret 29. juni 2007, 13:03
Svar: Nej, men i "brødflov" er der tale om en ældre betydning af "flov". Nu om dage kendes "flov" primært i betydningen 'forlegen', 'skamfuld', 'genert' eller lignende, men tidligere kunne det have flere betydninger.
Ordet har vi lånt fra nedertysk "flau", der betyder 'mat', 'sløj' eller 'utilpas', og sådan kunne man også tidligere bruge ordet på dansk. I Johannes Søren Bloch Suhrs "Æsthetiske Skrifter" fra 1868 kan man fx læse om en mand at han var "yderst flau tilmode, thi han havde ikke nydt andet end et Glas koldt Vand". Og så er det jo ikke så mærkeligt at man bliver utilpas!
Dén betydning af "flov" har vi ikke mere i moderne rigsdansk, men vi har dog stadig en mere overført betydning i fx "vinen har en flov smag". Her er der tale om en mat smag, en kraftløs smag.
Men ellers har betydning 'sløj' eller 'utilpas' vist kun overlevet i sammensætningen "brødflov". Den oprindelige betydning af "brødflov" er altså 'utilpas fordi man ikke har fået brød at spise'.
