Opinion: Udenrigsstoffets nedtur

Peter Strauss Jørgensen og Tejs Laustsen Jensen: Traditionelle medier går konkurs på stribe verden over. Annoncemarkeder overalt bryder sammen i både San Francisco, Shenzhen og Slagelse. Krisen er global, men i Danmark har den for de traditionelle medier bizart nok betydet, at netop udenrigsstoffet er blevet krisens mest prominente redaktionelle offer.

Traditionelle medier går konkurs på stribe verden over. Annoncemarkeder overalt bryder sammen i både San Francisco, Shenzhen og Slagelse. Krisen er global, men i Danmark har den for de traditionelle medier bizart nok betydet, at netop udenrigsstoffet er blevet krisens mest prominente redaktionelle offer. Stadig mere relevant udenrigsstof drukner i casehistorier om livet i Dannevang og livsstilstillæg, hvor det mest internationale er kampen mellem en argentinsk Malbec og en italiensk Primitivo.

Spørgsmålet om udenrigsstoffets placering i de toneangivende medier har været rejst før. Der er kommet nødråb fra journalisterne i DR, hvor udenrigsstoffet blev presset ud af DR1 og P4. På samme måde har det gentagne gange været dokumenteret, hvordan EU-stoffet er blevet nedprioriteret i takt med, at en større og større del af danskernes hverdag afhænger af beslutninger truffet i Bruxelles.

Ret skal være ret og eksempelvis nærværende avis har bestemt godt udenrigsstof – også på de prominente pladser. Men sandheden er, at udenrigsstoffet alt for ofte består af katastrofereportager fra flyulykker, dækningen af Michael Jacksons død eller er reduceret til korte telegramnyheder, der blot skraber i overfladen.

Et konkret eksempel kan findes i den netop overståede borgerkrig i Sri Lanka. Ikke ét dansk medie gik under eller efter konflikten i dybden med, hvorfor 25 års borgerkrig pludselig fandt en militær afslutning. Historien om, at Kina spillede en afgørende rolle, der potentielt kan forrykke sikkerhedsbalancen i Asien, var kun at finde i de internationale medier. I Danmark interviewede vi en lærer i Vejle, fordi konflikten skulle tæt på læserne.

Naturligvis er udenrigsstof bekosteligt, især i en tid med pressede budgetter. Men medierne saver i den gren, de selv sidder på, for den dårlige dækning giver et dårligt produkt, der vil stå endnu svagere i konkurrencen om læsere og seere mod nettets mange tilbud.

Samtidig er den danske dækning også et demokratisk problem. For den intellektuelle elite skal nok få sine informationer. De lader sig ikke begrænse af sproglige barrierer og kan følge BBC World eller podcaste den seneste historie fra The Economist. Derimod vil det store flertal, der kun bruger de danske medier, blive opflasket med en dækning, der mangler et internationalt udsyn. Men til gengæld kan de jo så læne sig tilbage og drukne i vinanmeldelser og test af koldskål.