21. september 2007, 03:30

Svaret ville være et klart ja, hvis demokrati betød, at der var tale om fundamentale værdier, som var gældende for alle mennesker, uanset hvilken religion, etnisk oprindelse, eller hovedbeklædning etc. de måtte repræsentere.
Men når demokrati fremstår som et selektivt begreb, der kan gradbøjes ud fra politiske og økonomiske interesser, så er det ikke værd at kæmpe for og da slet ikke at dø for.
Vi er ikke verdenen, men en del af en verden. Alligevel tillader vi os at ekskludere og stigmatisere alle, der ikke ligner os selv. Vi kalder os selv for demokrater og de andre for terrorister.
Tag for eksempel situationen i Mellemøsten. Når et folk (det palæstinensiske folk i Gaza) ikke længere vil acceptere et korrupt styre, men ønsker retfærdighed, så vælger de ved et demokratisk valg nogle demokratiske opstillede kandidater, som skal repræsentere folkets ønsker om politisk, økonomisk og social retfærdighed.
Men hvordan reagerer vi så med vores såkaldte demokratiske værdier på et folks ønske om retfærdighed? Jo, vi boykotter dem. Vi har nemlig defineret dem som værende terrorister, da de bekæmper et apartheidstyre påtvunget af deres nabo Israel.
Hvis vi var sande demokrater, så ville vi acceptere folkets demokratiske valg af deres repræsentanter. Vi ville hjælpe dem til en fremtid med job, bolig og uddannelse. Vi ville være med til at skabe grobund for et håb for en fremtid, men i stedet vælger vi at udelukke dem, da de ikke ligner os med deres militante retorik.
Herhjemme er der ingen grund til at være militant, men vores retorik over for de fremmede synes imidlertid at tage udgangspunkt i eksklusion frem for at inkludere dem i vores samfund.
Det samme gør sig imidlertid også gældende over for etniske danskere. Vi bruger generelt utroligt meget energi på at holde folk ude. Det gør sig for eksempel gældende, hvis man én gang har fejlet og dermed har en anmærkning i sin straffeattest. Det gør sig gældende, hvis man er autonom. Det gør sig gældende, hvis man er narkoman, dranker, psykisk syg, over halvtreds, gravid eller bruger tørklæde etc.
Skulle vi ikke prøve at være mere åbne over for »terroristerne«, som vi er en del af, måske med flere vanskeligheder, men sikkert med færre indbildte.
Skulle vi ikke prøve at slappe lidt af og være mere smidige. Tage færre ting alvorligt og tage flere chancer og få flere oplevelser med hinanden.
Lad demokratiet være den fællesnævner, som definerer det rum, hvor der er plads til mangfoldigheden, og som vil være værd at leve og dø for.