Dagens brev

Feminin selvforblændelse

I anledning af kvindernes kampdag 8. marts vil jeg tillade mig følgende konservative knytnæve: I vores foruroligende retningsløse tid finder man en ildevarslende tendens til at gøre en dyd ud af den dårlige morals og den manglende dannelses triste nødvendighed. Med nødvendighed mener jeg den efterladte tomme plads for det, der var bedre, men nu er forladt: storsindet og ydmygheden.

Tag nu eksempelvis debatten om skilsmisser. En skilsmisse er en alvorlig sag. De er almindelige. Men at skilsmisser er hyppige i vores vestlige samfund, betyder ikke, at de kan forstås som »banale«, dvs. ikke værd at foruroliges over.

I mange tåbelige samtidskommentarer – ofte skrevet af yngre kvinder, der formodentlig selv har problemerne tæt inde på livet og ikke tør stå ved, at de er dybt rådvilde – møder man eksempelvis den opfattelse, at ægteskabet kan tolkes som noget serielt tilgængeligt. Altså ikke noget, der knytter sig til den »eneste ene«, men til en rækkefølge af partnere, der følger med livets aldre og udvikling. På den måde kan alvoren og samvittighedsopgøret tvinges væk fra skilsmissen, og det monogame ægteskabs ældgamle institution gøres til et mere tidssvarende kulturvilkår.

Skilsmisser forekommer, men er i princippet og sædvanligvis i erfaringsverdenen en ulykkelig livsomstændighed, der ikke skal banaliseres og ikke legitimeres på en grasserende, fortrinsvis feminin selvforblændelses uskønne grundlag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.