Amerikanernes modstand mod høje skatter kan få stor betydning i den igangværende valgkamp mellem John McCain og Barack Obama. De seneste meningsmålinger viser, at 62 procent af amerikanerne foretrækker lavere skatter med færre offentlige ydelser, mens 29 procent foretrækker flere offentlige ydelser med højere skatter.
14. juni 2008, 22:30
Amerikanerne kan ikke lide at betale skat. I 1776 rev de sig løs fra det britiske imperium i protest mod kong George den Tredjes brandbeskatning af de amerikanske kolonier. Og da Revolutionskrigen mod briterne var overstået, fortsatte amerikanerne med at lave væbnede skatteoprør – nu blot imod deres egen regering. Det gjaldt for eksempel det såkaldte Shays Oprør i Massachusetts i 1786-1787 og Whiskeyopstanden i Pennsylvania i 1794.
Forholdene er anderledes civiliserede i dag. »Skat er, hvad vi betaler for et civiliseret samfund«, står der endda over indgangen til det amerikanske skattevæsens hovedkvarter i Washington. Men uanset hvad skatteopkræverne skriver på deres bygninger, så ynder amerikanerne nu stadig at gøre oprør imod dem.
Tag for eksempel Tennessee, som er en af ni delstater, der ikke har nogen indkomstskat (ud over den føderale indkomstskat, som betales af alle amerikanere). I 2001 og 2002 forsøgte guvernøren i Tennessee imidlertid at indføre en indkomstskat. Da den lovgivende forsamling i hovedstaden Nashville skulle debattere forslaget, blev bygningen omringet af vrede skatteborgere, som sad i deres biler og holdt hornet i bund, så længe debatten varede. Ikke overraskende blev skatteforslaget stemt ned.
De fleste amerikanere vælger dog en mere fredsommelig måde at gøre oprør på: De stemmer ganske enkelt med deres fødder og flytter til de delstater, som har de laveste skatter.
En analyse foretaget af økonomen Arthur Laffer (manden bag den berømte Laffer-kurve) viser, at de ni delstater uden indkomstskat oplevede en nettoindvandring fra andre delstater på 4,1 procent af det samlede befolkningstal i perioden 1995-2005. De ni delstater med den højeste marginalskat havde derimod en nettoudvandring til andre delstater på 1,8 procent.
Specielt bemærkelsesværdig er forskellen på Californien og Florida. Californien havde en nettoudvandring på 3,2 procent, mens Florida havde en nettoindvandring på 8,9 procent. Begge stater har et dejligt klima og gode badestrande. Forskellen er, at i Californien er marginalskatten 9,3 procent sammenlignet med 0 procent i Florida.
Amerikanernes modstand mod høje skatter kan få stor betydning i den igangværende valgkamp mellem John McCain og Barack Obama. De seneste meningsmålinger viser, at 62 procent af amerikanerne foretrækker lavere skatter med færre offentlige ydelser, mens 29 procent foretrækker flere offentlige ydelser med højere skatter. Samtidig er 56 procent bekymrede for, at den næste præsident vil hæve skatterne for meget.
Begge kandidater præsenterede deres økonomiske planer i den forgangne uge, og umiddelbart ser det ud til, at McCain vil gøre det bedste indtryk på de skattefjendtlige vælgere.
McCain vil for eksempel sænke selskabsskatten fra 35 til 25 procent (og dermed bringe USA ned på niveau med Danmark). Samtidig vil han beholde alle de skattelettelser, som Bush-administrationen gennemførte i 2001 og 2003. Disse skattelettelser var de største i nyere amerikansk historie og sænkede blandt andet den føderale marginalskat fra 39,6 procent til 33 procent samt skatten på kapitalafkast fra 20 procent til 15 procent. Obama går til valg på at bringe marginalskatten tilbage til 39,6 procent og hæve skatten på kapitalafkast til 25 procent.
Samlet set vurderer tænketanken Tax Policy Center, at Obamas økonomiske plan vil føre til en stigning i den gennemsnitlige føderale skatteprocent med 0,6 procentpoint, mens McCains plan vil give et fald på 0,7 procentpoint.
Obama har imidlertid strikket sin skattestigning sådan sammen, at en meget lille gruppe af vælgerne kommer til at betale gildet. Tax Policy Center vurderer således, at kun 14,6 procent af de amerikanske skatteydere reelt vil opleve en skattestigning under Obama.
Det er derfor et åbent spørgsmål, om McCain kan vinde præsidentvalget ved at angribe Obamas skattepolitik. I sidste ende afhænger meget af viljen blandt de 14,6 procent til at gøre oprør og fylde mediebilledet med tudende bilhorn og andre protester gennem de næste par måneder.
