27. oktober 2008, 22:30

Som forlægger er det dejligt at kunne konstatere, at den nye kulturminister Carina Christensen fra begyndelsen har erklæret sin kærlighed til bogen. For os i forlagsbranchen er det af meget stor betydning, at »vores« minister forstår den verden, vi befinder os i. Jeg har bl.a. noteret mig, at kulturministeren i sin kronik i Berlingske den 5. oktober understregede vigtigheden af, at det går godt med bogsalget i Danmark – hvad det da heldigvis i store træk har gjort gennem den senere tid.

Hovedparten af udviklingen på bogmarkedet foregår på markedsvilkår, men det er langtfra det samme, som at der ikke er væsentlige spørgsmål at tage stilling til for en kulturminister på området. For det er der i høj grad. Bogens vilkår i Danmark er for mig at se en helt central del af den kulturpolitiske dagsorden. Og der er mange ting, man fra statens side kan og bør tage fat på for at styrke det danske bogmarked og dansk litteratur.

Jeg vil gerne pege på tre temaer, som jeg vil opfordre den nye kulturminister til at interessere sig for på bogens område, nemlig:

1. Flere initiativer til at imødegå de stigende problemer med piratkopiering og udhuling af ophavsretten

2. En større eksport af dansk litteratur

3. Faresignalerne i bibliotekernes udvikling gennem de senere år.

Ad 1. Forsvaret for ophavsretten er en helt afgørende opgave, hvis vi skal fastholde og udvikle et kreativt og nyskabende bogmarked i Danmark, hvor man rent faktisk kan tjene penge på at udvikle, skrive, producere og sælge bøger. Og det mener jeg må være en særdeles vigtig prioritet. Jo større dele af kulturlivet der er selvbærende, jo mere kan vi fokusere kulturmidlerne på de områder, hvor der virkelig er et behov for at give støtte.

Ophavsretten er under kraftigt pres i disse år som følge af en dramatisk vækst i omfanget af piratkopiering og en udhuling af ophavsretten, som er en følge af globaliseringen og den internationale markedsudvikling.

I forhold til de stigende problemer med piratkopiering kan vi ikke klare problemerne alene på nationalt plan; der må et stærkere internationalt samarbejde til. Fra Forlæggerforeningens side har vi derfor foreslået, at Danmark går i spidsen for at sikre nødvendige og tilstrækkelige internationale regler om bekæmpelse af piratkopiering og aktivt støtter ACTA (Anter-Counterfeit Trade Agreement) initiativet og indsatsen imod piratkopiering inden for OECD.

Lige så vigtigt som kampen mod ulovlig piratkopiering er, at de lovgivningsmæssige rammer på ophavsretsområdet er under betydeligt pres, ikke mindst fra EU-side, hvor man arbejder for flere og flere undtagelser fra de generelle ophavsretsbestemmelser af hensyn til udvikling af den europæiske videnøkonomi. Det indebærer, at man ønsker særordninger særligt i forhold til formidling af viden af betydning for forskning, videnskab og uddannelse, herunder øget onlineadgang og bedre muligheder for digitalisering.

Det er alt sammen udmærkede formål, men hvis prisen bliver, at rettigheders kommercielle værdi bliver udhulet, så betyder det igen, at forfatterne ikke kan leve af deres arbejde, og at investeringslysten og risikovilligheden i bogbranchen vil styrtdykke.

I Danmark har vi en tradition for at indgå aftaler, der kan tilgodese de formål, som EU ønsker at støtte, og det bør vi fremhæve med stor vægt for at undgå, at ophavsretten bliver udhulet.

Ad 2. Jeg mener, vi i fællesskab fra Kulturministeriets og bogbranchens side bør gøre en langt større indsats for at fremme eksporten af dansk litteratur. Ved at udbrede kendskabet til danske forfattere styrker vi dansk kulturliv, fordi vi har meget at bidrage med til den internationale oplevelsesøkonomi, men også fordi det er en meget effektiv måde – på markedets vilkår – at gøre det mere lukrativt at leve som forfatter i et lille sprogområde som det danske.

Hos Lindhardt & Ringhof har vi for nylig haft stor succes med salget af nye danske titler som Mikkel Birkegaards »Libri de Luca« og Torben Guldbergs »Teser om eksistensen af kærlighed« til udlandet, så vi ved, at mulighederne eksisterer på det internationale bogmarked. Men potentialet er meget større. Et af de områder, der konkret kunne styrke eksporten af dansk litteratur er, hvis der tilføres flere midler til støtte af oversættelse af hele manuskripter – frem for blot nogle prøvesider, som tilfældet typisk er i dag.

Ad 3. Folkebibliotekerne har altid været et helt centralt element i dansk kultur­politik. Gennem bibliotekerne sikrer vi en let adgang til en bred vifte af kvalitetslitteratur for alle samfundslag og uanset, hvor man bor i landet.

Men det går desværre den forkerte vej med bibliotekerne i Danmark, og det betyder en væsentlig forringelse for bogsalget og for bogens tilgængelighed i Danmark. Bibliotekernes bogindkøb har været faldende gennem en årrække. Hertil kommer, at antallet af biblioteker falder kraftigt, navnlig som følge af kommunalreformen. Alene i 2007 lukkede der 131 biblioteksfilialer.

Samtidig tyder meget på, at bibliotekerne mange steder i landet har gennemgået væsentlige ændringer i deres indretning og materialesammensætning, hvor en række andre aktiviteter opprioriteres på bekostning af bøgerne. At tilbyde nye aktivitetsformer og let underholdning kan være en fristende mulighed for bibliotekarer, som ønsker at sikre sig, at de også har en plads i bevidstheden hos de yngre generationer, for hvem det at læse bøger langtfra er nogen selvfølge. Men for mig at se risikerer man dermed let at svigte bibliotekernes centrale opgave, som handler om at formidle glæden ved læsning.

Jeg mener, at bibliotekernes udvikling bør vække alvorlig bekymring. Øremærkede midler til bibliotekernes bogindkøb kan være et af de instrumenter, man kan benytte for at vende udviklingen.

Jeg vil ønske den nye kulturminister held og lykke med sit hverv og håber, at bogens vilkår vil fylde meget på den kulturpolitiske dagsorden i de kommende år. »Blind er bogløs mand«, sagde de gamle islændinge, og det holder jo selv i Danmark anno 2008.