- må man have idealer. Foghs eneste ideal er egen fremgang. Viljens renhed er at ville et. Fogh kan bare ikke svigte!

Det værste er, at han svigtede sit land. Han påførte Danmark en krig, der ikke kommer os ved langt borte i "langtbortistan", som Kim Larsen så sandt siger. At danske soldater mister livet i en afsindig krig er nedslående. Fogh førte landet udi en militaristisk udenrigspolitik, jo før jo bedre er det, hvis soldaterne bliver trukket hjem. De mister livet for "nothing"! Det er sandheden. Så Fogh svigtede i sandhed danskernes idealer som statsminister...

Ja, det gjorde han da i høj grad.
Men alting drejer sig jo ikke om en enkelt mand - eller gør det?

ER mediebilledet blevet til et udemokratisk personspørgsmål?

VIL medierne heller koncentrere sig om at hænge nogen op på et eller andet, end koncentrere sig om fremtiden?

SKAL det være tåbelige meningsmålinger, der regerer regeringerne?

SKAL politik føres på daglige partimålinger om hvilken politiker, der fører lige nu - som om politik var en fodboldkamp?

Fogh var jo ikke diktator (tror jeg da nok ?!) så de har da været en hel regering og et folketing, der har taget stilling til væksten i den offentlige sektor.
Alle disse andre har vel også et ansvar. ?
Ligesom bankbestyrelser har et ansvar og ikke kun direktøren eller bestyrelsesformanden.

Så: Ja, det borgerlige hold svigtede deres opgave med at neddrosle velfærdsstaten, som da også siden er gået helt amok:

Alle forsørger eller støtter alle, og bureaukratiet for det cirkus koster en formue.
Skatten kan ikke holdes i ro, for ingen tør afskaffe velfærdsydelser.
Alt for mange lever af staten - ikke kun folk på overførselsindkomster - men også en voksende og stadig mere forvirret og rodet servicesektor med sit tilhørende tyranniske bureaukrati.

Vi gider ikke have det rod og velfærdstyranni mere.
Derfor har Liberal Alliance vind i sejlene.

Ja FOG svigtede både de Liberale idealer og Danmark, da han fik magten valgt med stemmer, som ønskede et opgør med det socialdemokratiske velfærds Danmark.

Men desværre viste det sig, at FOG var levebrødspolitiker, som de øvrige danske politikere, - da han fik magten.

Resulatet var, at han gjorde Venstre til Danmarks Socialdemokratiske Venstreparti, - og STOLT efterlod Danmark med den største offentlige sektor nogen sinde, da han endelig efter nogle år havde fået sig bragt i stilling til et stort skattefrit internationalt top-job.

Sølle - sølle - sølle

Anders Fogh Rasmussen har realitetssans. For det første havde han ikke et rent Venstreflertal at regere på. For det andet var han godt klar over, at han ikke kunne reformere dansk politik på inden for en valgperiode. Derfor blev han nødt til at indføre sine reformer i overensstemmelse med den velfærdsmodel, som danskerne er fortrolig med. Havde han fremturet som ultraliberalisterne kræver, havde han skubbet vælgerne direkte over i rød lejr - og så stod landet slået tilbage til start. I stedet indførte han skattestop, som gav landets befolkning økonomisk tryghed. Han fik nedbragt statsgælden og dermed rentebyrden for den danske økonomi. Han gennemførte kommunalreformen og politireformen og grundlagde dermed mulighederne for effektivisering i den offentlige sektor og han tilførte sundhedsvæsenet flere ressourcer end den nogensinde før haf haft.
Det har han gennemført i nært samarbejde med Konservative og DF og på baggrund af brede forlig i Folketinget.
Stafetten er givet videre til Lars Løkke Rasmussen, der desværre også fik en international finanskrise at håndtere.
Det gør han udmærket, så derfor er det tåbeligt at skabe uro i baglandet.
Det betyder ikke, at alt er yndigt. Der er plads til forbedringer og der er også behov for at stramme op om afbureaukratisering, regelforenklinger og værn om personlig frihed, hvor regeringen synes på vej i rød retning. Men det har intet med Anders Fogh at gøre. Det har noget gøre med det hold, der sidder på taburetterne lige nu.

Ja, det gjorde han desværre, og den midterkurs, som Venstre slog ind på, har efterladt dem lettere forvirrede om deres eget projekt.
Fogh havde sin finest hour under Muhammed-krisen (og vi må takke guderne for, at det var ham, der var ved roret på det tidspunkt), hvor han netop stod fast på principperne. Siden gik det - på det værdipolitiske plan - slemt ned ad bakke, ikke mindst da han fordømte sin hollandske kollega, Geert Wilders for filmen Fitna - uden at have set den. Sørgeligt.

Han havde bare sine egne "idealer", det var, så bare hans egne, og dem fulgte vi.

I "bakspejlets lys", ser vi først nu, hvor store "idioter" vi har været.

Denne "Bush" mand hørte overhovedet ikke hjemme i det "danske system"-

Ja - også i den grad.

..., man kan vel foere dokumentation for, at der naeppe var idealistiske (altsaa visionaere) hensyn bag AFR's handlinger ..., men et - til tider - skjult fokus paa "egen vinding", eller?