Skolen fastholder negativ social arv

Der er tydelige tegn på, at selvom lysten blandt folkeskoleelever til at påbegynde en uddannelse er til stede på tværs af faglige færdigheder og familiebaggrund, så er forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse primært at finde blandt bogligt stærke elever.

Regeringens mål om at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal tage en ungdomsuddannelse er langt mere end en vision for dansk arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik. Det er en socialpolitisk vision, som vi er langt fra at nå. I min hovedopgave i økonomi på Københavns Universitet har jeg påvist, at den danske folkeskole i stedet for at bryde den sociale arv, fastholder eleverne i deres familiære position. Uden en øjeblikkelig indsats for at justere folkeskolens kurs, vil det blive svært, hvis ikke umuligt, at nå fremtidens uddannelsesmål. Der er dog ingen grund til at give op nu. Som f.eks. TV-udsendelsen Plan B på TV2 viste, er det muligt at bryde den sociale arv. Det viser også mine økonomiske analyser af den danske folkeskole, som understreger betydningen af en folkeskole baseret på øget anvendelse af familieklasser, hvor forældrene deltager i undervisningen, samt et langt stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem skole og hjem. Derimod handler det ikke blot om at hælde endnu flere penge i folkeskolen.

Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu er det via samfundets strukturer en realitet, at uddannelsessystemet ikke er for alle. Uddannelsessystemet favoriserer elever fra ressourcestærke hjem, hvormed de reproducerer den sociale ulighed i samfundet. Årsagen er at den kulturelle kapital, som uddannelsessystemet videregiver, ikke er tilgængelig for alle. Det kræver således særlige dispositioner at tage imod folkeskolens undervisning. Jo større sammenfald, der er mellem de præferencer og praksisser, som eleverne møder i hjemmet, og de værdier og praksisser, som de møder i uddannelsessystemet, jo mere sandsynligt er det at de kan tage imod den kulturelle kapital, som uddannelsessystemet gør tilgængeligt. Det er denne tese, som er testet på danske forhold, og som beklageligvis ikke kan afvises. Med udgangspunkt i data fra OECD’s PISA-undersøgelse foretages først en analyse af sammenhængen mellem testscoren i dansk og en række forklarende forhold om alt fra social baggrund, kammerater og skolens undervisere. Ganske som Bourdieu beskrev viser analysen, at eleverne med de bedste læsefærdigheder – målt ved en høj testscore – kommer fra hjem med økonomiske, kulturelle og sociale ressourcer. Et andet bemærkelsesværdigt resultat er elevernes subjektive vurdering af forholdet til deres underviser, og deres opfattelses af lærernes interesse samt opbakning stiger proportionalt med læsefærdighedsniveauet. Idet skoleforholdene påvirker forskelligt alt efter, hvilket læseniveau eleverne befinder sig på, og fra hvilket sociallag de kommer fra, deles datasættet op i to grupper. Ved at anvende læsekategorier defineret af OECD betragtes læsestærke over for læsesvage elever. Via en økonomisk model udarbejdes en lang række variable omkring skoleforholdene til at forklare sandsynligheden for at en given elev har afsluttet eller er i gang med en uddannelse fire år efter folkeskolen.

Som et helt afgørende resultat viser analysen, at lærernes hjælp samt deres opbakning til og interesse for eleverne kun har væsentlig indvirkning på de læsestærke elevers uddannelsessandsynlighed. Der er således en betydelig sammenhæng mellem lærernes tilstedeværelse samt støtte og de læsestærke elevers uddannelsesmæssige position efter endt folkeskole. En sammenhæng som for de læsesvage elever ikke er at finde. Der er dermed bevis for at de læsestærke elever, hvorom det allerede vides at de kommer fra hjem med økonomisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt stærke forældre, også har et bedre forhold til deres undervisere og skolen generelt, og at de dermed også i sidste ende står i en bedre uddannelsessituation efter folkeskolen. Beviset på, at folkeskolen fastholder danske skolelever i deres familiemæssige position og dermed at negativ social arv opretholdes, findes således i danske data. Når der alligevel er grund til forsigtig optimisme skyldes det, at langt størsteparten af en klasse vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og dét på trods af at skolen og lærerne ikke i tilstrækkelig grad formår at påvirke elevernes uddannelsessandsynlighed i positiv retning. Blandt eleverne med de absolut svageste læsekompetencer er der tale om knap 80 pct. som lige efter folkeskolen startede på en uddannelse. Dilemmaet ligger i at gennemførelsesprocenterne ikke følger samme tendens. Mens mere end halvdelen af de bedste læsere fire år efter folkeskolen var i gang eller havde afsluttet uddannelse, så var der kun tale om hver ottende blandt de læsesvage elever. Der er således tydelige tegn på at selvom lysten til at påbegynde uddannelse er til stede på tværs af faglige færdigheder og familiebaggrund, så er forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse primært er at finde blandt bogligt stærke elever. I kombination med at skolen som institution fastholder eleverne i deres familiemæssige position, og dermed ikke bidrager til at bryde negativ social arv, er der grund til at frygte, at de politiske ambitioner om Danmark som førende videnssamfund må annulleres og erstattes af realiteterne om et samfund med stigende ulighed og store uddannelsesmæssige skel.

Når ovenstående skrækscenario heldigvis næppe bliver til virkelighed skyldes det, at skole-miljøet alligevel spiller en afgørende rolle for de svageste elevers uddannelsesmuligheder. Dermed kan skolerne og disses lærere gøre en forskel og således på længere sigt være medvirkende til at skabe et stærkt samfund med viden som vigtigste konkurrenceparameter. Når dette ikke skal ses som i direkte modstrid med ovenstående resultat om at skolen og dens lærere fastholder eleverne i deres kulturelle og økonomiske udgangspunkt, skyldes det at analysen foruden ovenstående konstatering også peger på en række forhold på og omkring skolen, som har positiv indflydelse på uddannelsessandsynligheden. Ved isoleret at betragte hvorledes skoleforholdene har påvirket elevernes position fire år efter folkeskolen, fremgår det at elevernes medbestemmelse samt hvorvidt der gives information til forældrene, signifikant påvirker sandsynligheden, mens manglen på faglig og personlig opmuntring har en signifikant negativ betydning. Et projekt, som allerede er realiseret på flere af landets skoler og som indeholder mange positive elementer, som også analysen peger på, er de såkaldte familieklasser. Projektet med familieklasserne, hvor forældrene deltager i undervisningen et par timer om ugen sammen med eleven, er et godt eksempel på, hvordan folkeskolen og dens lærere kan få en aktiv rolle i forbindelse med bekæmpelsen af negativ social arv. Ved at integrere forældrene i undervisningen øges deres medansvar for børnenes indlæringsmuligheder. De får på den måde en række redskaber til at bakke op omkring deres børn, idet de via samarbejde med lærerne får indblik i såvel stærke som svage sider hos børnene. Således kan familieklasserne være med til at udjævne de sociale forskelle, der er mellem eleverne, og som skolesystemet er med til at reproducere. Det kan dermed betragtes som et aktivt tiltag i forhold til bekæmpelsen af negativ social arv og i forhold til at forbedre forudsætningerne blandt de læsesvage elever.

Hvis politikerne på Christiansborg mener det alvorligt, når ambitionerne om at udrydde gruppen af unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse, luftes, og samtidig opfylde ambitionen om at blive verdens førende videnssamfund, da er det nødvendigt med forbedringer af det eksisterende skolesystem. Med henvisning til at skolesystemets pædagogiske praksis favoriserer elever fra ressourcestærke hjem og samtidig efterlader børn fra hjem med færre ressourcer med en ringere sandsynlighed for uddannelsesmæssig succes. Forbedringer, hvor skolernes undervisere i samarbejde med forældrene, kan føre Danmark til et land med mulighedslighed, og dermed udrydde den negative sociale arv. Social arv som gang på gang viser sig at være en hæmsko for danske skoleelevers uddannelsesmæssig succes, og i sidste ende for Danmarks virke som videnssamfund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.