23. november 2008, 22:30

Nej, det var ikke Obamas netværksgruppe, som var på spil. Baggrunden var Radikale Venstres beslutningsforslag om at tillade dobbelt statsborgerskab.

Man kan naturligvis altid diskutere det hensigtsmæssige i at bestorme travle politikere med bunker af mails, som vi ikke har en jordisk chance for at svare alle på. Men brevstormen viser ikke bare, hvor følelsesladet dette spørgsmål er. Det er også et nødråb fra de mange tusinde udlandsdanskere, som er dybt bedrøvede over, at deres eget fædreland tvinger dem til at fornægte deres danskhed og frasige sig deres danske statsborgerskab, hvis de skal kunne fungere som ’hele’ borgere i deres nye land. De elsker Danmark og vil gerne blive med at være danskere. Men det må de ikke for Danmark. Og det gør ondt!

På samme måde oplever mange herboende udlændinge dyb sorg over, at de tvinges til at give afkald på deres oprindelige statsborgerskab, hvis de gerne vil være danskere og inkluderes i det danske samfund.

Den officielle danske holdning er, at man skal undgå dobbelt statsborgerskab. Det står i loven. Men den er et levn fra en tid, hvor verden så anderledes ud, og hvor der var praktiske problemer forbundet med at være statsborger i mere end et land. Det er det ikke længere. Værnepligt, skat, pensioner og stemmeret reguleres i dag ikke længere af ’blodets bånd’, men af i hvilket land, man er bosat.

Verden har åbnet sig. Danskere rejser ud for at arbejde eller dygtiggøre sig i andre lande. Det anbefales af alle tænketanke om globalisering. Danskere forelsker sig ikke længere kun i danskere. Flere og flere børn har forældre med forskellig nationalitet. Og de børn er knyttet til begge forældres kultur og nationalitet. De har ingen problemer med at være f. eks. amerikansk i det ene hjertekammer og dansk i det andet. Derfor er det ikke rimeligt, at vi tvinger dem til at vælge det ene land frem for det andet.

De udlandsdanskere, som skriver til Indfødsretsudvalget, fortæller om bunker af praktiske problemer, som ødelægger deres hverdag. F.eks. kan danskere i Canada eller Frankrig ikke arbejde som skolelærere eller påtage sig andet arbejde i det offentlige, uden at være statsborger i landet. Hverken Canada eller Frankrig forlanger, at de skal opgive deres danske statsborgerskab. Men det gør Danmark!
Dobbelt statsborgerskab vil lette tilværelsen for tusindvis af udlandsdanskere. Samtidig viser alle undersøgelser, at det vil styrke indvandrernes muligheder for at blive fuldt integreret i det danske samfund.

Hvordan kan det da være, at vi i Danmark - af alle lande - er så himle nervøse for at tillade dobbelt statsborgerskab? Desværre tror jeg, at meget af modstanden bygger på fordomme! Naturligvis er det rimeligt, at lovgivere giver sig tid til at veje fordele op med ulemper. Rettigheder og pligter. Men vi er jo ikke ligefrem pionerer på området. 22 af EUs 27 medlemslande har allerede indført dobbelt statsborgerskab. Også Sverige – uden at det har medført problemer. Mit håb er, at vi i Danmark vil gå lige så fordomsfrit til værks.

Derfor foreslår Radikale Venstre at tillade dobbelt statsborgerskab.