Henriette Kjær: Jeg vil gerne slå helt fast over for Paula Larrain, René Offersen og andre, der har deltaget i debatten om det konservative forslag om at forbyde burkaer, at det er den konservative folketingsgruppes forslag og ikke et løsrevet forslag fra vores integrationsordfører Naser Khader.
20. august 2009, 22:30
Man kan vist roligt slå fast, at det konservative forslag om at forbyde burkaer har skabt debat. Også konservative tillidsfolk har blandet sig i debatten. Og det er da rart at se nogle konservative indlæg i spalterne - også om Det Konservative Folkepartis integrationsudspil Demokratisk Integration.
Jeg vil gerne slå helt fast over for Paula Larrain, René Offersen og andre, der har deltaget i debatten om det konservative forslag om at forbyde burkaer, at det er den konservative folketingsgruppes forslag og ikke et løsrevet forslag fra vores integrationsordfører Naser Khader.
I folketingsgruppen ønsker vi naturligvis, at føre konservativ værdipolitik. Og vi tillader os at fremføre, at brugen af burkaer er kvindeundertrykkende og derfor bør forbydes. Præcis ligesom tvangsægteskaber, flerkoneri, omskæring af piger også er forbudt. Forbud mod disse former for religiøs og kulturel praksis har ikke mødt samme skepsis og modstand.
Men det er fuldstændig samme problemstilling. Nøjagtig som vi synes, det er kvindeundertrykkende og ydmygende for en kvinde at skulle finde sig i at være medhustru sammen med et par andre, eller at unge mennesker bliver tvunget ind i et ægteskab, ja – så synes vi det er nedværdigende, at kvinder skal dækkes til i en burka og betragtes som mandens ejendom.
Burkaen usynliggør kvinder. De gemmes væk og dermed accepteres de ikke som samfundsborgere. Det er udemokratisk, og burkaen er og bliver et angreb på kvinders grundlæggende rettigheder.
De, der forsvarer burkaen, er med til at forsvare, at en gruppe i det danske samfund ikke kan deltage på arbejdsmarkedet, ikke bliver inkluderede i det danske samfund ligesom de fastholder middelalderlige skikke om, at kvinden kan friste manden over evne og dermed må dækkes til. Ved at forbyde burkaen skaber vi et frit rum til en gruppe borgere, der i dag ikke har mange udfoldelsesmuligheder.
Som konservativ bevægelse har vi altid anerkendt statens rolle. Det er oprindelig det, der er en af forskellene på konservatisme og liberalisme. Og kan vi sikre at en gruppe kvinder oplever mere frihed ved at forbyde deres ekskluderende klædedragt, gør vi det gerne.
Men fordi vi ønsker at forbyde burkaer betyder det ikke, at vi er blevet intolerante eller ønsker at føre negativ signalpolitik a la DF, som René Offersen formulerer det.
Hele integrationsudspillet er på 5.870 ord i alt – og handler bl.a. om at få indvandrerne hurtigere ud på arbejdsmarkedet, undervisning i demokratisk medborgerskab, et opgør med religiøst undertrykkelse (her finder vi burka-udspillet), en indsats mod ’indvandrersygdomme’ såsom diabetes 2, at indvandrere skal have klarlagt deres kompetencer, et rejsehold mod socialt bedrager, en bedre integrationsindsats for ældre indvandrere og så videre.



































