13. februar 2008, 22:30

I forbindelse med de uhyggelige mordplaner mod den danske avistegner Kurt Wester­gaard er det afklarende at undersøge, hvorfor vreden øjensynligt i særlig grad er blevet rettet mod netop Kurt Westergaard.

I begyndelsen af Muhammed-forløbet var den islamiske vrede rettet mod alle tegnere. Og en af de første tegnere, der modtog en konkret dødstrussel, var faktisk tegneren, der slet ikke havde tegnet Muhammed, men en skoleelev med samme navn.

Vreden er nu primært vendt mod Kurt Westergaard. Det skyldes ikke alene hans tegnings karakter. Det skyldes også, at en lang række aktører i medierne har forvansket Westergaards budskab.

Det er naturligvis nyhedsmediernes vilkår, at (afgørende) detaljer går tabt i nyhedsstrømmen. Men også akademikere har i bogform deltaget i isoleringen af Kurt Westergaard og dermed bidraget til den situation, han er endt i. Det er både akademisk uklædeligt og foruroligende.

Professor Thomas Bredsdorff og lektor Lasse Horne Kjældgaard fra Nordisk Institut på Københavns Universitet, der udover deres universitetsposter også bestrider anmelderjob hos Dagbladet Politiken, har begået bogen »Tolerance – eller hvordan man lærer at leve med dem, man hader«. Bogen har fået nogenlunde anmeldelser, og jeg skal ikke i det følgende forholde mig til bogens kvaliteter eller eventuelle mangel på samme.

Jeg vil i stedet fokusere på en urimelighed, som de to forfattere bringer til torvs.

I et afsnit om Salman Rushdie-sagen og Muhammed-sagen (forfatterne har sympati for Rushdie, mens de er mere lorne ved Jyllands-Postens tegninger) behandler forfatterne bladtegner Kurt Westergaards herostratisk berømte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Men i forfatternes optik bliver det til »en håndfuld bomber i turbanen«.

Når en billedanalyse baserer sig på så løsagtigt et grundlag, er det naturligvis på sin plads at være på vagt. Og Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaards analyse af Westergaards tegning ender da også ude i hampen, når de to forfattere hævder, at det ikke lader sig »gøre at læse andet ud af tegningen af Muhammed, end at alle, der følger ham, er bombemænd«.

Ud over at analysen altså baserer sig på et forkert grundlag (bombe – ikke »en håndfuld bomber«, som forfatterne påstår), er den også tendentiøs i sin insisteren på en simplistisk tolkning af tegningen. For selvfølgelig er der flere mulige tolkninger af denne tegning, end radikale islamister har givet udtryk for.

At Lasse Horne Kjældgaard ikke er opmærksom på dette faktum kan i særlig grad undre. Sammen med professor Frederik Stjernfelt er Kjældgaard redaktør af Gyldendals tidsskrift Kritik, og i Kritik nummer 179 leverede med­redaktør Stjernfelt faktisk en glimrende analyse af Westergaards tegning.

Analysen slog på alle måder fast, at tegningen kunne (burde) tolkes som andet og mere end en forhånelse af muslimer, og i det franske ugemagasin Charlie Hebdo, der valgte at publicere tegningen som et forsvar for ytringsfriheden og i solidaritet med Danmark, mens Mellemøsten var hjemsted for voldsomme protester, skrev chefredaktør Philippe Val følgende i en leder, der ledsagede tegningen:

»Med henvisning til den tegning, der viser Muhammed med en bombe i turbanen, så er den tilstrækkelig vag til at blive fortolket på hvilken som helst måde af hvem som helst, og forbrydelsen ligger i øjet på den, der betragter tegningen. Det, den repræsenterer, er ikke islam, men det syn på islam og profeten, som islamiske terrorgrupper har.«

Ovenstående eksempler viser, at mange tolkninger af denne tegning er mulige, og som et minimum må man naturligvis afkræve de to forfattere, at de rent faktisk ser på tegningen, inden de kaster sig hovedkulds ud i en (forfejlet) analyse.

Som et lille kuriosum vil jeg lige nævne, at Kurt Westergaards tegning af Muhammed med én bombe i turbanen slet ikke blev trykt i Kritik nummer 179, selvom Frederik Stjernfelts analyse strakte sig over flere sider.

I billedrammen, hvor tegningen skulle have været bragt, var der i stedet et link til en tysk avis’ hjemmeside.

Jeg tillader mig at tro, at det ikke havde noget med tolerance at gøre, da Lasse Horne Kjæld­gaard traf beslutningen om, at Kritik ikke skulle publicere Kurt Westergaards tegning.

Det skyldtes frygt.