Kronik

Kronik: Folkebibliotekernes overlevelseskamp

Ulrick Moos: Den teknologiske udvikling på internettet lover måske nok bogens bortgang, men ikke litteraturens. På samme måde lover udviklingen måske nok folkebibliotekernes forsvinden, men idéen bag folkebiblioteket kan leve videre. Skal det projekt lykkes, er det nødvendigt med penge til de nytænkende bibliotekarer, der allerede arbejder i landets kommuner.

Industrisamfundets folkebiblioteker befinder sig i et overlevelseskapløb med tiden. De kommunale folkebiblioteker er fra gammel tid baseret på fysiske bogsamlinger i lokalområdet med gratis adgang for rig og fattig. Men i disse år ser vi, at udlånene falder, at biblioteksafdelinger nedlægges i stort tal – 131 afdelinger alene i 2007 - og at kommunernes biblioteksbudgetter løbende nedskæres. Fortsætter denne udvikling, er folkebibliotekerne en saga blot om 15 år.

Bibliotekssektoren selv er opmærksom på problemet og forsøger at udvikle strategier for folkebibliotekernes overlevelse i det 21. århundredes vidensamfund og digitaliserede medieverden.

Fremtidsvisionen er at udvikle biblioteket til andet og mere end en lånecentral. Målet er et dynamisk multimediehus og fristed for alle, præget af interaktion mellem brugere og mellem kulturelle aktører. Ude i de enkelte kommuner bobler ideerne: I Silkeborg har man således igangsat forsøg med personaleløse landbiblioteker. I Ringsted overvejer man at privatisere folkebiblioteket og integrere det i et oplevelsescenter, hvor også boghandelen ligger – udtryk for en samtænkning af flere hidtil adskilte funktioner. Der har ligeledes været forslag fremme om at medtage de allernyeste bogudgivelser i udlånstilbudet for at stimulere udlånet. Alternativt at lade bibliotekerne fungere som show-room for forlagene, efterhånden som internettet overtager en stadigt større del af bogsalget. Ideer er der således nok af – men handling?

Kulturministeren har netop nedsat et udvalg, der skal se på folkebibliotekernes fremtidige rolle og fremkomme med mere konkrete (»udgiftsneutrale«) forslag i 2010.

For lidt og for sent? Det er, hvad man kan frygte, når man betænker den hast og voldsomhed, hvormed digitaliseringen over de nærmeste 10-15 år vil påvirke samfundets institutioner og privatsfæren. En række udviklinger, der truer med at forstærke bibliotekernes begyndende trangbrystethed, kan forudsiges med stor sikkerhed:

• I alle hjem vil der til den tid være installeret hyperbredbånd med nærmest ubegrænset kapacitet til online download af bøger, film og multimediematerialer. I en virtuel verden mister bibliotekernes fysiske bog- og materialesamlinger betydning.

• Det intelligente internet (web 3) vil være en realitet. Web 3 ’forstår’, hvad der spørges om og overflødiggør mange af bibliotekarens traditionelle funktioner.

• Papirbogen erstattes af den elektroniske bog, ’e-bogen’. Teksten downloades til en e-boglæser, der ligner en almindelig bog og kan tages med i sofaen. Litteraturen som sådan er ikke truet, men ligesom musik i disse år skifter medie fra CD til MP3 (mange unge ved dårligt nok, hvad en musik-CD er) vil også det skrevne ord og billeder skifte til billigere platforme og sige farvel til Gutenberg. E-bogen har en række praktiske fordele; den kan downloades til e-boglæseren, uden at brugeren behøver at gå på biblioteket eller i boghandelen; prisen vil typisk være halvdelen af papirbogens; der kan være flere hundrede bøger i e-boglæserens lager; man kan regulere bogstavstørrelse efter synsevne, indføje ’æselører’ og noter - eller benytte e-bogen som lydbog. De yngste generationer vil i fremtiden flashe deres kulturelle niveau på anden måde end gennem dyre coffee table books i reoler fra Rud. Rasmussens snedkerier.

• Ældre litteratur og kulturarven i øvrigt digitaliseres i disse år og gøres derved egnet til online download, så man slipper for at ulejlige sig hen på det lokale bibliotek – der i øvrigt vil have en langt mere begrænset bog- og materialesamling end den på nettet tilgængelige.

• Private gratisudbydere ser dagens lys. Blandt de første danske eksempler er TDC, der nu tilbyder sine faste abonnenter gratis adgang til tusindvis af musiknumre (TDC Play). Et andet eksempel er Gyldendal, der fra februar i år har stillet sit store leksikon gratis til rådighed over internettet. Den globalt hidtil største kommercielle satsning kommer fra Google, der for 125 millioner dollar har sikret sig rettighederne til online download til sine brugere af 15 millioner bøger. De bliver i de kommende år digitaliseret gennem en scanning. Indtægterne, både hos Gyldendal og Google, fremkommer gennem netreklamer.

I takt med den fortsatte tilkomst af private gratisudbydere bortfalder folkebibliotekernes raison d’être som gratis borgerservice.

Det er i den her beskrevne turbulente udvikling, at folkebibliotekerne skal søge at gøre sig attraktive som litteratur-, kundskabs- og kulturformidlere i vidensamfundet. Lykkes det ikke, vil det økonomiske pres fra konkurrerende offentlige sektorer (der sagtens kan nyttiggøre folkebibliotekernes budget på 2,6 milliarder kroner) uvægerligt medføre en fortsat marginalisering af de kommunale folkebiblioteker.

Enten i retning af at blive en socialpædagogisk foranstaltning for ressourcesvage grupper, eller i retning af noget, man med en efterrationalisering kunne benævne ’bibliotek uden mure’.

Logikken er her, at i en virtuel bogverden – ’bibliotek overalt’ - er den kommunale mellemkomst, herunder biblioteksbygninger, uden mening. De hygiejnebegrundede kommunale badeanstalter havde deres tid indtil midten af det 20. århundrede, hvor alle efterhånden havde fået eget bad.

Hvordan undgår vi en parallel på folkebiblioteksområdet?

Fra en trofast bruger af folkebiblioteket, men samtidig bekymret observatør af sektorens igangværende deroute, skal lyde følgende råd i tillæg til kommissoriet for kulturministerens nye udvalg om folkebibliotekernes fremtid:

1. Undervurder ikke kræfterne i og hastigheden af den informationsteknologiske udvikling. Jeg husker endnu en gammel analyse (1970) af centraladministrationens behov for de nye Xerox kopimaskiner til afløsning af spritduplikatorerne.

Baseret på det hidtidige kopiforbrug var konklusionen, at en enkelt Xerox-maskine rakte til alle ministerierne. For at vise fremsyn og samtidig spare på fodsålerne var anbefalingen dog at købe hele to maskiner og placere dem i hver sin ende af Slotsholmen!

Den historie er siden gentaget i mange varianter og kunne tjene til advarsel også i relation til vurdering af bibliotekernes fremtidsvilkår; vi står over for et veritabelt paradigmeskift!

2. Forstærk de mange lokale ideer og initiativer på folkebiblioteksområdet med en forsøgspulje, der kan søges af kommunerne. Der sidder mange begavede og kreative bibliotekarer rundt om i landet, som – givet de fornødne betingelser – kan være med til at vise vejen frem for hele sektoren og holde bibliotekerne på forkant af udviklingen.

Et eller andet sted må det da lykkes at ramme et vinderkoncept. Slip derfor kræfterne fri!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.