11. maj 2009, 22:30

Den rytmiske musik er et nationalt kulturfænomen. Hvad enten der er tale om rock, pop, hip-hop, electronica, folk, moderne jazz eller genreoverskridende samtidsmusik, er den til stede overalt i det offentlige rum, for nogle endda som den eneste musikform de overhovedet forbruger. Den fletter sig ind i de fleste danskeres hverdag og er det tætteste man kommer på en musikform, som alle generationer kan forholde sig aktivt til. Man skulle derfor tro, at den klarer sig selv ganske udmærket alene på kommercielle vilkår, suppleret med støtte på udvalgte områder fra stat, regioner og kommuner. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Vi er en tænketank af uafhængige, tværfaglige eksperter fra den rytmiske del af musiklivet, der deler et stærkt ønske om at styrke den rytmiske musiks vækstbetingelser i Danmark. Vi gør det i respekt for det arbejde, som dagligt foregår blandt musiklivets mange aktører samt i de kunststøttende organer, men vi finder det på den anden side nødvendigt, at nye øjne stiller skarpt på disse vækstbetingelser.

Spørgsmålet er nemlig, hvorvidt rytmisk musik i et statsligt perspektiv har den bevågenhed, som dens position berettiger til. Den rytmiske musiks status som fællesnævner på tværs af alle skel – generationsmæssige, klassemæssige og dannelsesmæssige – gør det oplagt at opfatte den som en så essentiel kulturel åre, at den statsligt finansierede investering i genren bør revurderes over en bred kam. Den statslige anerkendelse af og respekt for rytmisk musik lader til at være for lille til at kunne afspejle den indsats, ekspertise og risikovillighed, som rockmusikere dagligt praktiserer til gavn for langt de fleste danskere. Derfor er det påkrævet med en kvalificeret debat om rockkulturens status i forhold til de offentlige ordninger og systemer.

Anledningen til tænketankens dannelse har været et ønske fra kulturpolitisk ordfører Mogens Jensen (S) om at få belyst, hvilke udfordringer det rytmiske musikliv står over for i dag såvel som i de kommende år set i relation til en statslig finansiel opbakning. Uden at have afstemt partibøgerne (eller mangel på samme) har vi taget imod denne anledning med kyshånd.

Den rytmiske musik står nemlig overfor nogle store udfordringer i forhold til at træde fuldt ind i 2000-tallet. Først og fremmest er det påkrævet at få afklaret, hvordan digitaliseringens konsekvenser kan håndteres, hvordan branchen som helhed kan opnå en mere tidssvarende organisering, hvordan vækstlaget kan imødekommes bedre samt hvordan uudnyttede eksportpotentialer kan realiseres. Da alle disse områder efter vores opfattelse hænger naturligt sammen og også er indbyrdes afhængige, kræver dette både nytænkning af de offentlige finansieringsordninger samt et øget samspil mellem aktørerne i dansk musik- og erhvervsliv. I et nutidigt perspektiv giver det efter vores opfattelse nemlig mening at hævde, at rytmisk musik er andet og mere end blot et kulturpolitisk anliggende. For en kulturpolitik med respekt for sig selv bør ved hjælp af praktisk, tværgående arbejde forpligte sig på at forfølge sine erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske og forskningspolitiske aspekter og ikke lade sig hæmme af eksempelvis arbejdsmarkedspolitikken.

Vi vil foreslå fem indsatsområder, som vi mener er essentielle at fokusere på for at kunne tage den rytmiske musiks aktuelle udfordringer op.

1) Som følge af den digitale musikrevolution er den rytmiske musiks traditionelle produktportefølje for økonomisk gevinst – CDer, live-koncerter og merchandise – kommet under pres med nye forretningsmodeller og nye aktører, der har meldt sig som en del af branchens kommercielle fødekæde. Der har gennem ti år været tumult i store dele af branchen som følge af den nye, digitale virkelighed. Men partnerskaber mellem kultur og erhvervsliv har de seneste år skabt nogle anvendelige rammer for, hvordan man kan udnytte udviklingen positivt til gavn for både forbrugere, udøvere og investorer. For at fortsætte denne udvikling er det afgørende nødvendigt med øget vidensopsamling og vidensspredning af disse modeller samt udvikling af nye produkter, som kan indgå i tværgående oplevelsespakker – hvilket en række samspil mellem musik og henholdsvis spilkultur, design og sport kunne være eksempler på, blandt andet i det populære computerspil Guitar Hero.

2) Dansk musikeksport har gennem især de seneste 15 år haft flere store succeser. Navne som Aqua, Michael Learns To Rock og Infernal har genereret betydelige summer til det danske samfund og medvirket til at brande Danmark som en kreativ nation. Men potentialet for dansk musik­eksport lader alligevel til at være temmelig uudfoldet, for kvaliteten af eksportegnede danske navne inden for både rock, pop, electronica og dance har aldrig været højere end i de seneste fem-seks år. Det ­gælder for navne som eksempelvis Mew, Raveonettes, Veto og Trentemøller. Faktum er imid­ler­tid, at det næsten er umuligt for selv særlig talent­fulde og internationalt hypede navne og deres mana­gements at få de udenlandske aktiviteter til at hænge sammen. Ganske vist gives der i mindre omfang støtte til koncertturnéer og showcases fra stats­lig side, men opbygningen af eksportsucceser kræver ofte længerevarende initiativer over en år­række samt kortlægning og etablering af internationale netværk under eksempelvis Dansk Eksportråd.

3) Den rytmiske musiks status i de offentlige systemer er ligeledes et centralt område. I kraft af sit udspring og sin natur har rockkulturen ikke en organisering, som er tilstrækkelig tidssvarende. Af samme årsager lader rockkulturen til at modsætte sig omklamringer i form af offentlige systemer. Udfordringen er derfor at finde frem til nogle forretningsmodeller, inklusive lånemuligheder, som sidestiller den rytmiske musikbranche med andre vækstorienterede erhverv som for eksempel spil, film og design.

4) Livemusikken er fortsat en central nerve i rytmisk musik, og der er stor koncertaktivitet på spillesteder, events og festivaler landet over. I de senere år er live-scenen blevet revitaliseret, og interessen for unikke koncertoplevelser er stor. Som oplevelsesøkonomisk kategori har live-koncerten vist sig at være overraskende bæredygtig i det nye årtusinde. Men der er to udfordringer: For det første har rockkulturen opnået en status i dagens Danmark, som berettiger etableringen af en nationalscene på lige fod med nationalscenerne for eksempelvis opera og skuespil. En sådan nationalscene skal gå forrest i udviklingen af koncertrelaterede udtryksformer og produkter. Den bør derfor rumme plads til både eksperimenterende, smalle navne samt store, internationale koncertnavne i den mellemtunge og tunge ende. For det andet er spillestederne på det lokale/regionale niveau præget af en positiv og driftig iværksætterånd, der holder stederne i gang. Men der er behov for at skabe balance i forretningsmodellerne, da arrangørernes egenindtægt på ølsalg og natdiskoteker er afgørende for livescenens overlevelse – hvilket ikke nødvendigvis er til musikkens fordel. Samtidig er der behov for en øget professionalisering og statslig matching af de lokale initiativer i byer over hele landet.

5) Det vil være til gavn for dansk musikliv at stimulere til en større sammenhæng mellem vækstlag og elite, hvor eliten via coachingordninger, producerydelser og inspirationsseminarer i højere grad kan fungere som mentorer og rollemodeller for vækstlaget samt medvirke til udbredelsen af musik som værdi. Desuden bør der tages langt mere hånd om vækstlagets muligheder for at udfolde sig kreativt i skole- og fritidshjemsregi, hvor det selv at skabe musik i kollektive sammenhænge kunne blive normen og ikke undtagelsen.

Disse fem indsatsområder vil blive diskuteret nærmere ved en offentlig høring onsdag den 13. maj klokken 13-15 i Fællessalen på Christiansborg. Her vil vi i tænketanken uddybe de betragtninger, vi her har lagt frem, samt præsentere et idékatalog med en række løsningsforslag til, hvordan det rytmiske musiklivs vækstbetingelser kan fremmes. Efter høringen vil vi i det tidlige efterår fortsætte arbejdet ved at invitere relevante sparringspartnere til i alt fem delmøder, hvis overskrifter følger de fem anførte indsatsområder.