Berlingske mener

Konservativ tugt

Det var en besynderlig form for stædighed og hovmod, som i aftes efter alt at dømme endte med at koste Eva Kjer Hansen posten som miljø- og fødevareminister, da de Konservative efter høring og samråd endte med at udtrykke mistillid til Venstre-ministeren.
Det var en besynderlig form for stædighed og hovmod, som i aftes efter alt at dømme endte med at koste Eva Kjer Hansen posten som miljø- og fødevareminister, da de Konservative efter høring og samråd endte med at udtrykke mistillid til Venstre-ministeren.

Det var en besynderlig form for stædighed og hovmod, som tirsdag aften efter alt at dømme endte med at koste Eva Kjer Hansen posten som miljø- og fødevareminister, da de Konservative efter høring og samråd endte med at udtrykke mistillid til Venstre-ministeren. Årsagen hertil, sagen om landbrugspakken, handlede egentlig aldrig om landbruget. Den handlede kun indirekte om vandmiljøet. I stedet var dens kerne den demokratiske proces i Folketinget. Det er helt afgørende, at partier, som indgår i forhandlinger med en regering om en hvilken som helst lovpakke, kan stole på at de oplysninger, der fremlægges i forhandlingerne, er troværdige og ikke pyntede eller endog vildledende.

Hvorfor det kom dertil, at der ikke længere er tillid til Eva Kjer Hansen, er dybest set ganske uforståeligt. Der er bred enighed om, også blandt de Konservative, at landbrugspakken indeholder mange fornuftige elementer, som både gavner landbruget – og ikke dramatisk belaster miljøet, slet ikke på længere sigt. Men isoleret set fører landbrugspakken til en øget udledning af kvælstof i de første år. Den første, afgørende gåde i dette forløb handler om, hvorfor en regering, en minister og hendes ministerium dog ikke åbent vedstod dette, hvis man i øvrigt mente, den samlede lovpakke er gavnlig og på fornuftig vis tager hensyn til både landbrugserhvervet og miljøet.

Den anden gåde handler om, hvorfor man ikke fra Eva Kjer Hansen og hendes ministeriums side tog det alvorligt, da en lang række af de forskere, der har leveret data til brug for loven om langbrugspakken, via Berlingske tog afstand fra den måde, hvorpå disse data var blevet brugt og fremlagt i lovarbejdet. På den ene side lod man altså forskerne levere baggrundsmaterialet. På den anden side reagerede man med skødesløshed, da de selvsamme forskere gik ud med kritik, senest i samlet flok på høringen tirsdag.

Den tredje gåde handler om den behandling, man i hele forløbet og sidst og afgørende på gårsdagens samråd udsatte de Konservative for. Hele tre gange forsøgte den konservative landbrugsordfører Rasmus Jarlov her at få Eva Kjer Hansen til at erkende, at man havde fremlagt fejlagtige beregninger og tal, men hun reagerede ikke på denne åbenlyse mulighed for at få landet sagen i en form for mindelighed. Der har været et element af magtarrogance over den reaktion, man har udvist over for en forligspartner, som helt tydeligt ikke længere mente, man havde forhandlet landbrugspakken på plads på reelle vilkår.

»Den man tugter, elsker man. Vi har aldrig tvivlet på hinandens kærlighed,« sagde Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen til stor fælles munterhed, da Det Konservative Folkeparti mandag festligholdt sit 100 års partijubilæum. Sjældent har en statsminister fået en vidtløftig skåltale så umiddelbart tilbage i nakken. Der er mange dimensioner i den sag, der i aftes sandsynligvis førte til Eva Kjer Hansens fald som miljø- og fødevareminister, og det kan sagtens være, at der er et element af konservativ trods over beslutningen om at erklære mistillid til Eva Kjer Hansen i en situation, hvor partiet er i vælgerkrise – og desperat synes at lede efter, hvor man skal få indflydelse. I givet fald er det blot endnu en bekræftelse af, at denne sag handler om den politiske proces. Reelt ikke om vandløbene og landbrugenes tilstand derude.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.