3. februar 2009, 22:30

En fuld finansieret skattereform, der sænker grænsen for, hvornår der skal betales topskat, har længe været et stort ønske i DJØF Privat. Derfor hilser vi de ændringer i topskatten, der lægges op til i Skattekommissionens rapport, velkommen. Vi mener i høj grad, at topskatten er en indirekte skat på uddannelse, der er med til at mindske incitamentet til at tage en lang videregående uddannelse. Mindre topskat vil gøre det mere attraktivt at uddanne sig.

Det samme kan man desværre ikke sige om et af de finansieringsforslag, der fremgår af Skattekommissionens rapport. Her foreslår man nemlig, at retten til SU skal begrænses til fire år på de lange videregående uddannelser. Sådan et forslag vil selvfølgelig få stor betydning i forhold til de unges valg af uddannelse.

Hvis det bliver dyrere at gå på universitetet, vil vi ende i en situation, hvor færre vil søge ind og gå i gang med at tage en lang videregående uddannelse, og flere vil risikere at falde fra undervejs, når SU»en slipper op. Forslaget om nedskæringerne i SU«en lægger derfor gift ud for de politiske målsætninger om, at flere skal have en videregående uddannelse, og vi mener kommissionen tager helt fejl, når de i rapporten siger, at SU»ens størrelse isoleret set betyder meget lidt for påbegyndelsen og frafaldet på uddannelserne.

Derudover vil den foreslåede model favorisere unge med mulighed for at få penge med hjemmefra, mens unge uden den mulighed tvinges ud i øget låntagning. Der er i forvejen stor ulighed i uddannelsesmønstret i Danmark, og kommissionens forslag vil forstærke den tendens.

I DJØF privat tager vi skarpt afstand fra forslaget. Vi har selvfølgelig forståelse for at kommissionen har haft til opgave at vende hver en mulighed for at finde penge, men bidrager gerne med et alternativt finansieringsforslag på 750 millioner kroner – som begrænsningen af SU«en til fire år giver i provenu – så det urimelige forslag kan udgå i de kommende forhandlinger.

Udover denne begrænsning af SU»en er vi positive overfor mange elementer i kommissionens rapport. Som sagt har vi længe ønsket, at man skulle se nærmere på topskatten, derfor er det glædeligt, at det nu sker. Der er da efterhånden også bred politisk enighed om, at der skal kigges på topskatten. Antallet af personer, der betaler topskat, er steget fra godt 600.000 personer i 1994 til næsten en million skatteydere i 2009. Det er alt for mange.

Derfor synes vi selvfølgelig, det er glædeligt, at der med den brede politiske enighed på Christiansborg og rapporten fra Skattekommissionen er stor sikkerhed for, at justeringer af topskatten vil indgå i de kommende forhandlinger om en ny skattereform.

Vi mener, det er bundgrænsen og ikke satsen for topskatten, der skal ændres. Det gør vi, fordi det har en større effekt på arbejdsudbuddet og dermed de dynamiske effekter, hvis man ændrer på bundgrænsen frem for satsen. Det viser blandt andet den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd.

Vi mener også, at ændringer i skatten skal være fuld finansieret. De dynamiske effekter, altså den gevinst der vil opstå i kølvandet af skattenedsættelsen, når flere vil arbejder mere, skal ikke indgå i finansieringen af skatteændringerne. De dynamiske effekter skal første anvendes, når vi kan konstatere, hvor store de er. Pengene skal med andre ord ikke anvendes, før vi ser dem. Og til den tid mener vi, at pengene både kan bruges til nye skatteomlægninger og til yderligere investeringer i uddannelse.

I vores skatteoplæg nævner vi en række forslag til, hvordan nedsættelsen af topskatten kan finansieres. Blandt andet mener vi, at afgifterne skal reguleres i takt med løn og prisudviklingen. I dag er afgifterne et fast ureguleret kronebeløb. Det betyder blandt andet, at alkohol og cigaretter falder relativt i pris. Det er helt absurd.

Vi mener også, det er absurd, at boligejere, der har købt deres bolig før 1. januar 1998, får et nedslag i deres ejendomsværdiskat. Hvorfor skal boligejere med store friværdier betale mindre ejendomsværdiskat end dem, der er kommet ind på boligmarkedet i de senere år og i dag med stærkt faldende boligpriser risikerer at stå med en større gæld i deres hus, end de kan sælge det for? Det er helt urimeligt.

Det sidste forslag indgår ikke i Kommissoriet for Skattekommissionens arbejde, men giver et betydeligt højere provenu end nedskæringen i SU«en gør.