Godt at der stadigvæk er mulighed for at tage 10,klasse.Der er så stor forskel på, hvornår man er klar til at læse videre i gymnasium,Handelsskole, Teknisk Skole etc. Jeg har selv taget 10.klasse, i 1978 og dengang var det meget almindeligt at enten tage 10.klasse med eller hvis man var kommet i realklassen, så var det jo obligatorisk at man så havde til 10 år. Jeg har selv 3 børn og de har fået den samme opbakning fra deres mor og far ,trods det er der så stor forskel i deres valg. Min ældste datter valgte at tage 10.klasse, min søn valgte at tage 10.klasse og min søns tvillingsøster har valgt gymnasium. Så min konklusion er den der er så stor forskel på hvornår man er moden til at læse videre, så bevar 10.klassen.

Tragisk at 10 kl. er blevet besværlilgt at tilgå for de unge.. Man har en anden modenhed og tilgang til fagene og det gør man får meget ud af det år. Det er det år i skolen jeg husker klarest også fagligt rykker man sig meget.
I 7. og 8. er man så hormonforstyrret at man opfatter ikke rigtige de år ift skolen, for hovedet er fyldt med alt muligt andet
De vil have godt af et ekstra år hvor de indlæringsmæssigt er mere klar end de tidligere år, og de er mere klar når de skal niveauet højrer - gumnasium mm.

Man bliver nødt til at indse at det er mennesker og ikke maskiner og man kan ikke presse alle igennem det samme system/via samme metodik og derfor vil nogle være mere klar til at gå skridtet videre og nogle skal lige have ro til at få det sidste år med hvor man er mere klar.

En stor gruppe unge tabes på gulvet i det skolesystem vi fastholder idag. Hvor læringen fortsat er baseret på at alle børn kan sidde og læse sig frem til viden -TOTALt forældet og bruges ikke længere når voksne går på kursus f.eks. Hvis man tilgodeser de børn som ikke kan indlære på den måde hvilket nok er 30 pct i hver klasse ville man løfte niveauet markant for alle børn. Lige nu ligger størstedelen af en klasse middelt - og en lille andel i bunden og en en mindre andel i toppen. Ændre indlæringsmiljøet! og man vil få en størstedelen af børnene til at ligge i toppen der og en lille andel ligger middelt!!

Folkeskolen har små ændringer i den bedre retning men det er overhovedet ikke nok til at få alle de begavede elever med, som føler sig sig dumme og uduelige blot fordi de ikke kan indlære via bogen og tavlen!! TRIST

Hvornår indser Politikerne at de taber tonsvis af unge på gulvet som koster samfundet massevis af penge med overskriften: Utilpassede unge. På den lange baner koster det skatteborgerne meget meget mere og det er trist at begavede børn får lavt selvværd og føler sig uduelige og får en masse problemer i kølvandet på dette - blot fordi skolen har ødelagt dem!

Jeg kende desværre alt for mange eksempler på dette...

Jeg synes det er så træls at høre politikere kalde det der førhen hed "dannelses-år" for "fjumre-år", som er negativt ladet.
Alle mennesker har brug for (ud)dannelse til livet og finde de muligheder der er i livet for dem hver især. Alt skal tilsyneladende paces frem meget målrettet kun begrundet i økonomi, men man er nødt til at vide noget om verden og sig selv, før man kan sætte sig disse fremtidsmål.
10. klasse har været et fantastisk dannelses og modnings år for min søn, så jeg har absolut kun positivt at sige om det.
Jeg er ikke sikker på han ville have gennemført sin uddannelse hvis han var startet et år tidligere.

Vi har et fuldstændig fantastisk 10. klassecenter her i Gladsaxe, som hvert år fylder 8-9 emnespecifikke klasser op med unge, der ønsker et ekstra folkeskoleår. Dette år er sammen med nye kammerater og med nyt indhold, som passer ind i den unges ønsker (musik, drama, medie etc.) er et fantastisk år, som ikke udelukker gymnasie. Vores søn fandt ud af, at han skulle i gymnasiet, mens han gik i 10. klassecenteret. Før det havde han vitterlig ikke begreb skabt om hvad han ville/kunne og skulle. Det fik 10. klassen sat på plads i hans hoved.

Vi har et fuldstændig fantastisk 10. klassecenter her i Gladsaxe, som hvert år fylder 8-9 emnespecifikke klasser op med unge, der ønsker et ekstra folkeskoleår. Dette år er sammen med nye kammerater og med nyt indhold, som passer ind i den unges ønsker (musik, drama, medie etc.). Et fantastisk år, som ikke udelukker gymnasie. Vores søn fandt ud af, at han skulle i gymnasiet, mens han gik i 10. klassecenteret. Før det havde han vitterlig ikke begreb skabt om hvad han ville/kunne og skulle. Det fik 10. klassen sat på plads i hans hoved.

Jeg er lidt skeptisk overfor argumentet om modenhed. En teenager vinder vel øget modenhed for hvert år, der går UANSET hvad hun/han foretager sig. Er det ikke blot en subjektiv oplevelse blandt 10. klasses eleverne, at deres øgede modenhed indfandt sig netop på grund af deres ophold i 10. klasse? Hvis forskelligemiljøer afviger i deres evne til ligefrem at accelerere modningen, så ville jeg da umiddelbart gætte på, at der foregår mindst modning i 10. klasse, hvor der er så relativt lille forandring i.f.t. teenagerens hidtidige erfaringer (nemlig et skoleforløb endende med 9 kl). Var det ikke bedre at øge fleksibiliteten - f.eks. gennem modulopbygning - af ungsomsuddannelserne, så eleverne kan tage dem i det tempo, der maksimerer deres gennemførelsessandsynlighed. Så kan de unge foretage sig noget fornuftigt, nemlig lære nyt, mens de modnes.

Jeg mener at det som dreng/ung mand havde betydning at vælge 10. klasse med henvisning til at drenge modnes senere end piger og at man som 16 årig teenagerdreng fik et mere afslappende år end de foregående skoleår. Da jeg i 1979 startede i 10. var det stort set med de samme klassekammerater som i 9. Det var normalt at fortsætte i 10. klasse dengang. Til trods for at vi var en stor årgang, fik alle fra klassen læreplads eller fortsatte på handelsskole eller gymnasium. Også de med de dårlige karakterer. Mesterlærepladserne samlede dem op.

Da mesterlæren blev afskaffet og kravet om 1 års skolegang på EFG eller teknisk skole blev indført som adgangsgivende til en erhvervsuddannelse, blev mange bogligt svage tabt. Et nyt udskillelsesløb, som disse elever havde forladt ved overgangen fra 9. til 10. klasse, blev dermed indført påny for denne gruppe.

Jeg fik en meget flot afgangseksamen efter 9. men valgte at fortsætte i 10. klasse. Det styrkede mig i forhold til modenhed og jeg fik en forsmag på arbejdsmarkedet da der var tid til fritidsjob. Desuden havde jeg fornemmelsen af at være dygtig, da pensum var en gentagelse af 9. klasse. Ikke mindst er teenage-årene en besværlig tid for de fleste unge og trygheden i 10. klasse var derfor befordrende: En dreng på 16 år har en hel del indre opgør om selvværd, kærester, opgør med forældrene - og verden åbner sig på en ny og ukendt måde, det kræver tid at forstå.

I modsætning til dengang, består 10. klasserne i dag af sammenbragte elever fra forskellige 9. klasser, da flere går ud af folkeskolen efter 9. klasse. 10. klasse kan formodes at give mulighed for opsamling af foregående års indlæring, herunder at forbedre karakterer i forhold til 9. klasses afgangsprøve: En meget vigtig tilgang for de elever der ikke havde klaret sig så godt de foregående år af sociale eller modenhedsmæssige årsager.

10. klasse kan også være skoleåret, hvor man i højere grad får tid til at vælge den rigtige uddannelse. Det er langt fra sikkert at man allerede fra 8. klasse er i stand til at begynde at vælge uddannelsesretning (som det efterhånden kræves i dag) efter 9. klasses afslutning.

SFIs omtalte undersøgelse er vigtig at få uddybet, da det i særdeleshed er afgørende at få klarlagt, hvilke grupper af unge, der har gavn af 10. klasse. Jeg har som mangeårig børne- og ungdomsleder den klare opfattelse, at det i høj grad er forhold som modenhed og rammer og opbakning i hjemmet (eks. opvækst hos en enlig mor eller hos begge forældre) snarere end boglig styrke, der er afgørende for, om den unge har behov for 10. klasse. Og ikke mindst bør det i en uddybende undersøgelse inddrages, at der er væsentlig forskel på drenge og piger.

10. klasse er en stor fordel for mange elever, da den giver et år ekstra til at modnes i. Et år kan betyde meget i den alder. Desværre har vi jo en regering, der sætter kvantitet over kvalitet, så for den drejer det sig blot om at få høvlet flest mulige igennem en uddannelse på kortest mulig tid - hvorefter man tror, at man så har verdens bedste skole.

En betingelse for at klare sig godt i gymnasiet er modenhed og faglig viden.
Det er kendt for enhver, at eks. sprogundervisningen i folkeskoler
divergerer helt vildt i niveau; en 10 klasse kan være en måde at udligne færdigheder.
På samme måde kan 10 klasse udligne modenhed, såvel i alder som i holdninger. Der kan være næsten et år i aldersforskel i en gymnasieklasse, hvor alle kommer fra niende. Det er ikke alle af de yngste der klarer det lige godt.
Det er da bedre at give dem en 1o klasse end at de holder op i gymnasiet, eller for et ubrugeligt resultat.

Det bedste år overhovedet i folkeskolen. Hvorfor? Fordi de larmende, mobbende, arrogante tumber var skredet over i gymnasiet og tilbage sad man med en pragtfuld klasse med rare elever i. Det var min personlige oplevelse, men det er jo mange år siden nu...