Grundige klassifikationer af, hvem der er flygtninge med krav på beskyttelse, og hvem der ikke er, bliver mere og mere ubrugelige. Den bedste løsning er forebyggelse.
19. juni 2008, 22:30
DADAAB FLYGTNINGELEJR: Efter cirka et halvt årti med nedgang i verdens samlede flygtningeantal er den globale hjemstavnsflugt atter opadgående.
Det samlede antal flygtninge og internt tvangsforflyttede personer nåede op på et rekordhøjt 37,4 millioner i 2007 – hvoraf omkring 11,4 millioner mennesker befinder sig uden for deres hjemland, mens 26 millioner er blevet tvunget til at flygte lokalt i deres hjemland. Og der er indtil flere ildevarslende tegn på, at vi vil blive vidne til endnu flere flygtninge fremover.
Advarselstegnene er tydelige her på grænsen mellem Kenya og Somalia, hvor næsten 200.000 somalier har søgt tilflugt i den enorme Dabaab flygtningelejr efter de tilsyneladende endeløse borgerkrigslignende konflikter i deres ødelagte hjemland. Og de bliver ved med at komme – 20.000 siden januar alene. Andre har risikeret deres liv for at nå til Etiopien, Djibouti, Yemen og længere væk, og mange siger, at de ikke ser nogen fremtid i Somalia. Alene i de sidste tre måneder har voldelige uroligheder i Mogadishu tvunget yderligere 50.000 somaliere på flugt, hvilket bringer det samlede antal mennesker, der siden februar 2007 har lagt den hærgede hovedstad bag sig, op på det svimlende antal af 850.000. I resten af landet har flere end en million mennesker nu status af interne flygtninge og befinder for størstedelens vegne uden for nødhjælpens rækkevidde.
Desværre er Somalia kun et af adskillige epicentre for mennesker på flugt. I dagens verden – med befolkningsstrømme styret af et væld af gensidigt afhængige faktorer – udgør flygtningesituationen et langt mere komplekst problem, end det var tilfældet i 1951, da UNHCR blev grundlagt.
Konflikter kan i dag være motiverede af politiske årsager, men på et dybere niveau kan de også handle om fejlslagen økonomisk ledelse, dårlige styreformer og klimarelaterede kriser, som fører til konkurrence om vand og andre ressourcer. Verdensmarkedets nuværende nedtur og de strukturelle ændringer på de globale markeder har en enorm indflydelse på de stigende fødevare- og benzinpriser. Det har igen en umiddelbar og dramatisk effekt på de fattige, heriblandt flygtninge og lokalt tvangsforflyttede befolkningsgrupper.
Ekstreme prisstigninger genererer ustabilitet og konflikter mange steder og kan potentielt udløse endnu større flygtningestrømme. Ekstrem fattigdom kan i sig selv udløse konflikter. Grundige klassifikationer af, hvem der er flygtninge med krav på beskyttelse, og hvem der ikke er, bliver mere og mere ubrugelige. Det gør det desto mere afgørende, at verdenssamfundet finder en koordineret og omfattende løsning på de stadig mere komplekse grundlæggende årsager bag hjemstavnsflugt. Den bedste løsning er forebyggelse. Vi skal blive bedre til at forstå, hvad der udløser flygtningestrømme, heriblandt også hvad der kendetegner opløste og næsten opløste stater som Somalia, der er ude af stand til eller uvillige til at hjælpe dets indbyggere med fysisk, materiel eller juridisk sikkerhed.
Vi må skabe det rette lovmæssige grundlag for at sikre, at det internationale samfund sætter alle de kræfter ind, der er til rådighed – bistand, handel, diplomatarbejde, sikkerhed og nødhjælp – for dermed at kunne være med til at styre lande væk fra nederlag og hen imod bæredygtig stabilitet. Så ville man have gjort et stort stykke arbejde for at hindre folk i at flygte eller i det mindste for, at flygtninge snart ville kunne vende hjem og genopbygge deres land.
I mellemtiden forbliver det afgørende at sikre en effektiv asylproces og en retfærdig behandling af asylansøgere. Men det bliver stadig sværere i en lang række lande, heriblandt de lande, hvis indsats for at kontrollere de illegale flygtningestrømme nu hindrer dem i at foretage en reel skelnen mellem mennesker, der vælger at tage væk fra deres hjemland, og de som er tvunget til det. Alt for ofte er flygtninge, der søger tryghed blevet afvist ved grænsen i direkte modstrid med flygtningekonventionen af 1951. Selv om regeringer er i deres fulde ret til at kontrollere deres grænser, må sådan en kontrol være sensitiv over for flygtningenes rettigheder.
Flygtninge udviser et utroligt mod og en lige så utrolig udholdenhed, når de overvinder de enorme odds, de har i mod sig, for at genopbygge deres liv. For at sikre, at de bliver beskyttet, fortjener de hjælp fra alle sider, for flygtningerettigheder er menneskerettigheder – rettigheder alle har krav på.
Oversættelse: Pernille Holm
