28. maj 2008, 22:30

Der var frit slag, den nemmeste vej til at tilfredsstille det personlige begær efter rigdom, hævn, sex eller sprut gik ofte via forbrydelser, som ingen interesserede sig for at opklare.

Dødeligheden i Dodge City var følgelig høj, men manglen på civilsamfund gjorde, at der end ikke var en kirkegård. Så måtte man selv grave hullerne til Det Vilde Vestens ulykkesfugle. Det var vildt, det var ustyrligt, det var lovløst menneskeligt anarki, indtil der i 1878 kom en kirkegård og ordnede forhold stille og roligt blev indført.

Hvorfor nu denne lynvisit tilbage til de rå gunslingerdage på den vidtstrakte prærie i Det Nye Land? Jo, fordi det grænseløse klondike åbenbart har det med at frigøre de værste, mørkeste og mest skyggefulde sider af den menneskelige natur, uanset omstændighed. Det er det, vi har set eksempler på i de seneste dage, hvor mænd i deres bedste alder, i de mest ærværdige stillinger, er blevet afsløret i at jage småpiger på nettet. Nettet er vor tids Vilde Vesten, og steder som Arto, Second Life og diverse piratsites er nettets Dodge Cities. Det er ikke så mærkeligt. Fra starten har nettet været mytologiseret som stedet, hvor alt kunne lade sig gøre uafhængigt af tid, rum, penge eller moral, og mennesket har ikke været sen til at gribe muligheden, ramt af den klassiske new frontier-rus, hvor man bilder sig ind, at i Det Nye Land har handlinger ikke længere de konsekvenser, de havde i Det Gamle Land. I Det Gamle Land herskede lov og orden, i Det Nye Land hersker det anarki, som dunkle sjæle altid har vidst at udnytte, når de så det.

Dodge City, Kansas, var ikke et sted for små børn i 1870erne. Mange steder på nettet er ikke steder for små børn i 2000erne. Man ved efter endt læsning af den seneste uges aviser lidt mere om, hvad man skal advare sine børn mod. Arto og diverse andre chatrooms er åbenbare eksempler. Men udfordringen med nettet er naturligvis dets uendelighed og dermed uforudsigelighed. Var det ikke på Second Life, at man i det ene øjeblik kunne møde engagerede avartarer, som overværede amerikanske præsidentkandidater holde tale, og i det næste sekund kunne blive kunde i et pengeinstitut, mens tyske pædofile rundt om hjørnet klædte sig ud som nøgne, mindreårige børn, der lod sig seksuelt misbruge af ligesindede, åbenbart i den tro at fordi det var på nettet, så var alt tilladt og intet for meget?

Men ligesom sheriffen i sin tid ankom til Dodge City, vil civilsamfundet også brede sig på nettet. Således har politiagenter for længst meldt deres ankomst på Arto og det, der ligner. De skal være velkomne, det vil endda ikke gøre noget, hvis de skynder sig lidt. Imens kan vi betragte de afslørede mænd lade sig lokke ud af chatrummenes dunkle kroge og blive rullet i tjære og fjer foran snurrende kameraer. De og alle andre er ved at lære lektien fra Det Vilde Vesten. Heller ikke på nettet holder det i længden at parkere enhver menneskelig anstændighed for at tilfredstille sit eget personlige begær efter rigdom eller sex; også i den digitale verden findes den virkelige virkelighed, hvor man en dag får mærke konsekvensen af f.eks. at ville lade små piger lide overlast. Det er grimt at overvære nu, men det er en trøst, at Det Vilde Vesten altid har en udløbsdato.