Derfor er jødiske nazi-ofre anonyme

Asbjørn Hellum: Bent Blüdnikow kritiserede i sidste uge Statens Arkiver for at sløre identiteten på danske jøder, der blev ofre for nazismen. Nu svarer rigsarkivar Asbjørn Hellum igen: »Det er faktisk sådan, at nogle ofre i tidens løb har givet udtryk for, at de gerne ville være offentlig omtale med navns nævnelse foruden.«

»Blüdnikow mener, at Statens Arkiver følger en alt for restriktiv praksis, der står i skærende modsætning til den, der følges i andre lande, hvor man gør sit yderste for at identificere ofrene. At sløre ofrenes identitet er nærmest at gå bødlernes ærinde. Ved at fjerne ofrenes identitet fra erindringen fuldendes deres totale fornedrelse og udslettelse. Det er i sagens natur en holdning, jeg ikke deler,« skriver rigsarkivar Asbjørn Hellum.
»Blüdnikow mener, at Statens Arkiver følger en alt for restriktiv praksis, der står i skærende modsætning til den, der følges i andre lande, hvor man gør sit yderste for at identificere ofrene. At sløre ofrenes identitet er nærmest at gå bødlernes ærinde. Ved at fjerne ofrenes identitet fra erindringen fuldendes deres totale fornedrelse og udslettelse. Det er i sagens natur en holdning, jeg ikke deler,« skriver rigsarkivar Asbjørn Hellum.

I kronikken Danmark maskerer nazismens ofre undrer Bent Blüdnikow sig over, at Statens Arkiver søger at beskytte privatlivets fred hos formentlig længst afdøde jødiske ofre for nazismen. Det sker, fordi Statens Arkiver i en række tilfælde har stillet som vilkår for offentliggørelse af filmoptagelser og billeder fra 1943 af jøder i Horserødlejren, at de pågældende ikke kan identificeres ved hjælp af billederne.

Blüdnikow mener, at Statens Arkiver følger en alt for restriktiv praksis, der står i skærende modsætning til den, der følges i andre lande, hvor man gør sit yderste for at identificere ofrene. At sløre ofrenes identitet er nærmest at gå bødlernes ærinde. Ved at fjerne ofrenes identitet fra erindringen fuldendes deres totale fornedrelse og udslettelse.

Det er i sagens natur en holdning, jeg ikke deler. Hvorfor denne særegne danske praksis? Bent Blüdnikows forklaring er, at puslinglandet hygger sig i smug, og at Danmarks samarbejde med Det Tredje Rige i vor selvforståelse ophæves af jødernes redning i 1943, og at vi forsøger at beskytte et fejlagtigt billede af Danmark og danskerne under Anden Verdenskrig.

For Statens Arkiver må det næsten tage sig ud, som om Bent Blüdnikow mener, at vi dels søger at dække over nazismens forbrydelser, dels søger at fastholde en vrangopfattelse af danmarkshistorien, som den formede sig i årene 1940-45.

Det giver anledning til eftertanke, for vi har ganske rigtigt fastsat vilkår om, at offentliggørelse af den såkaldte Horserød-film kun må ske, hvis ofrenes anonymitet blev sikret. Første gang, da Selskabet for Dansk Jødisk Historie søgte om at måtte offentliggøre filmen på internettet, og i anden omgang, da tidsskriftet RAMBAM ansøgte om at måtte offentliggøre stillbilleder. Hvorfor er vi så restriktive? Hvorfor lukkes der ikke bare helt op, som det fremføres, at man gør det i andre lande?

Den danske arkivlov fastsætter en 75 års tilgængelighedsfrist for arkivalier, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold. Så lang tid har et enstemmigt folketing fundet, at beskyttelsen af privatlivets fred skal vare, når det drejer sig om arkivadgang.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er adgang til at benytte arkivalier, der er yngre end 75 år. Det gives hyppigt adgang til endnu båndlagt materiale, og det har kronikkens forfatter og tidsskriftet RAMBAM med godt resultat benyttet sig af, hvad noterne i flere artikler dokumenterer. I 2009 gav vi i Statens Arkiver i alt 3.087 dispensationer fra 75 års fristen - og kun 45 afslag.

Baggrunden for, at vi kan imødekomme 98,5 procent af ansøgninger om dispensation, er, at vi stiller vilkår for benyttelsen af de oplysninger, der gives adgang til. De vilkår, Statens Arkiver sætter, skal sikre, at de hensyn, som 75 års fristen skal beskytte, kan varetages, selv om der gives adgang. Det er næppe udtryk for en generelt restriktiv holdning. Vilkårene fastsættes under hensyntagen til det formål, som arkivalierne skal benyttes til. Skulle der komme en ansøgning om arkiv-adgang med henblik på at offentliggøre oplysninger om identiteten af ofre for nazismens forfølgelser i Danmark, overvejer vi dispensation og eventuelle vilkår i det lys.

At vi kan fastsætte vilkår sikrer, at vi i Danmark faktisk har en langt mere liberal adgangspolitik end i de fleste andre lande. I mange lande - f.eks. USA - styres arkivadgang af offentlighedslovgivningen, og der er svaret ja - uden vilkår - eller nej. Det kommer der langt flere afslag ud af.

Da Statens Arkiver gav adgang til offentliggørelse fra filmen, fandt vi, at privatlivets fred burde beskytte de afbildede ofre for jødeforfølgelserne, ligesom vi søgte at beskytte privatlivets fred i forbindelse med de øvrige 3.086 dispensationer, vi udstedte i 2009. At enkeltpersoner, det være sig ofre og pårørende eller andre, kan føle deres privatliv krænket ved at blive identificeret på grundlag af arkivmateriale, har vi konkret erfaring for - også når det gælder besættelsestiden.

Det er faktisk sådan, at nogle ofre i tidens løb har givet udtryk for, at de gerne ville være offentlig omtale med navns nævnelse foruden. Står besættelsestidens danmarkshistorie til revision, stiller Statens Arkiver gerne arkivalierne til rådighed. Finder vi efter overvejelse, at der i konkrete sammenhænge ikke findes private interesser at beskytte, stiller vi ikke vilkår om det. Men hvis vi er i tvivl, lader vi tvivlen komme privatlivet til gode og tilsidesætter ikke det enkelte offer af hensyn til forfølgelsen af højere ideelle formål.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.