12. januar 2010, 12:30

Rygterne om en den ventede rokade på ministertaburetterne er taget til i dagene op til regeringsseminaret. Almindelig sund ledelsesmæssig fornuft tilsiger da også, at statsministeren benytter lejligheden og får styr på holdet inden den overordnede langsigtede strategi skal diskuteres på plads på Havreholm Slot torsdag og fredag.

Selvom det ikke skulle ske, så er det et faktum, at Lars Løkke Rasmussen (V) har brug for ny dynamik i en regering der i en blanding af lidt for erfarne og driftsorienterede ministre, og en række nye mere anonyme kort, for alvor mangler ansigter der brænder igennem. Den nye fremdrift skal sikre at regeringen kan løfte de ti overordnede meget konkrete visioner for Danmarks udvikling som statsministeren lancerede i november, men samtidig også at man stiller et slagkraftig hold inden næste folketingsvalg, der venter i en ikke al for fjern fremtid.

Venstre har på en række centrale ministerposter stadig emner der kan fortsætte regeringens arbejde, men mangler nye idéer at tilføre regeringssamarbejdet. Det betyder også, at det er blevet tid til at sige farvel til de ministre der synes, at være groet sammen med embedsapparatet uden selvstændige bud på fremtidens borgerlige dagsorden. Venstres ministerhold trænger til mere afgørende fornyelse end den første minirokade Løkke lancerede ved sin tiltrædelse, og det ekstra friske pust da Lykke Friis blev hentet udefra.

Den konservative partiformand Lene Espersen har også sit at slås med, hun har selv brug for en bedre platform end det tunge Økonomi- og Erhvervsministerium hvis hun skal løfte sin primære opgave som partileder nemlig at forøge vælgertilstrømningen til de konservative. Samtidig har det ikke virket at sætte den loyale partisoldat Carina Christensen (K) til at passe den tidligere solide værdikampsplatform i Kulturministeriet, mens sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er kommet i defensiven i det vigtige og tunge ministerium, hvor regeringspartneren ryster utilfreds på hovedet over den hidtidige indsats.

De åbenlyse nye ministeremner i V og K er ikke mange, og det er sikkert også tvivlsomt hvor der kan hentes udefra så tæt på et folketingsvalg, selvom det ville være at foretrække. Det gør opgaven svær for Løkke, men ikke mindre påtrængende og vigtig.