29. oktober 2007, 22:18 – opdateret 8. maj 2009, 22:07

Er der nogen grund til at notere, at Enhedslisten holder årsmøde i dag?

Ja, i den grad. Men ikke så meget på grund af den politiske indflydelse.

Blokkene i dansk politik står så tæt, at stemmespildet på både højre- og venstrefløjen kan være afgørende for, hvem der bliver statsminister. Er Enhedslisten over spærregrænsen, står Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt til at overtage Statsministeriet. Og derfor er Enhedslisten stort set fredet af de øvrige partier på venstrefløjen. Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen oplever ofte i TV-dueller, at Helle Thorning-Schmidt siger: »Jeg er enig med Johanne, når hun siger...«

Samme problem har de borgerlige. For hvor mange stemmer risikerer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at spilde på Liberal Alliance? Under den seneste valgkamp i 2007 overvejede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at gå til angreb på Ny Alliance og brutalt sende dem under spærregrænsen, men af frygt for afgørende stemmespild droppede Fogh sit angreb og lod partiet leve.

På venstrefløjen har Enhedslisten overvejende befundet sig under spærre­græn­sen på to procent siden folketingsvalget. Typisk ville bare 1,8 procent af vælgerne stemme på partiet, hvis der var valg i morgen, og derfor kigger Thorning-Schmidt ængsteligt blandt andet efter, hvornår den kontroversielle tørklædeklædte Asmaa igen dukker op på den politiske landsscene. Hun fik hovedrollen i 2007, da hun spærrede for al anden politik fra Enhedslisten og internt fik skylden for et dårligt valgresultat. Ingen i Enhedslisten ved, hvor de har Asmaa.

I øjeblikket har hun orlov, og det betyder, at hun ikke stiller op som folketingskandidat på årsmødet i denne omgang, men hun spøger stadig i partiet. Dog forventer man ikke, at hun kommer lige så højt op på listen, som hun var med sin syvendeplads i 2007, hvis hun skulle vælge at satse på et comeback til næste år.

For nylig fik hun plads i byrådet i Odense som suppleant, og straks blev hun forsidenyhed i Fyens Stifts­tidende, som dog vinklede på, at hun sad med få meters mellemrum fra Dansk Folkepartis viceborgmester Alex Ahrendtsen. De sms’ede oven i købet til hinanden og udvekslede store smil under byrådsmødet: Han nægtede dog at fortælle, hvad de havde sms’et om:

»Er du tosset. Jeg afslører da ikke, hvad jeg skriver til en kvinde,« sagde Alex og sagde afsluttende til et historisk stort presseopbud i Odense: »Hun er et meget sødt menneske.«

Så venlig en modtagelse får hun ikke af Pia Kjærsgaard og de øvrige fra den borgerlige blok.

Thorning-Schmidt holder jævnligt møder med Johanne Schmidt-Nielsen, og de var således langt i planlægningen af en fælles klimapolitik, før SF og de Radikale gik solo med deres. Når hensynet til Enhedslisten er så stort, så skyldes det også, at det kommende valg – som senest skal komme om to et halvt år – er mere afgørende end som så.

Selvfølgelig handler det om statsministerposten, men et nederlag til Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal vil rejse en byge af grundlæggende spørgsmål. Det vil i givet fald være Thornings andet valgnederlag i træk, og tror man så stadig på hende, som den, der kan løfte Socialdemokraterne tilbage? Eller hvad med SFs Villy Søvndal. Han er 57 år, og kommer valget om to år, vil han være 59 år. Vil han så være klar til endnu en periode over fire år? Det er nu eller aldrig.

Netop de spørgsmål stiller de sig selv i regeringen, og det får dem til at sige, at det kommende valg kan grundlægge en ny tiårig periode, fordi oppositionen endnu en gang skal bruge tid på at genfinde sig selv. Hvem skal afløse Thorning? Eller Søvndal? Det er også derfor, at man fornemmer nervøsitet i en helt sjælden grad på Christiansborg i denne periode.

Så det kan godt være, at de politiske beslutninger om skat- og udlændingepolitik på Enhedslistens årsmøde er stort set ligegyldige, men det er deres overlevelse til gengæld ikke – særligt ikke for Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal.